Ny undersøgelse: Gravide ønsker at føde lokalt, men tør ikke løbe risikoen
I begyndelsen af 90’erne blev der født børn i hele landet, men i dag nærmer det sig en sjældenhed, at et barn bliver født udenfor en af landets tre største byer: Ilulissat, Nuuk og Sisimiut.
Det ses tydeligt i en række tal fra Sundhedsledelsen, som viser, at 88 procent af landets fødsler i 2021 blev foretaget i de tre største byer. I 2021 var næsten halvdelen af alle gravide også nødt til at forlade deres familie for føde.
Den virkelighed ønsker koalitionspartierne at ændre. Naalakkersuisut ser nemlig gerne, det bliver mere attraktivt for gravide at føde lokalt.
Nu viser en ny undersøgelse dog, at de gravide familier og fagprofessionelle er enige om, at sikkerhed er vigtigere end hensynet om at føde lokalt.
- De fødende og sundhedspersonalet er enige om, at fødslen skal ske under de mest sikre og trygge forhold. For de gravide er trygheden forbundet med tilstedeværelsen af for eksempel en partner, men det er ikke for enhver pris. De vil gerne have, at der er et fødselsberedskab.
Siger Ingelise Olesen, der er forskningskoordinator ved Center for Folkesundhed i Grønland, og som har stået i spidsen for undersøgelsen.
Er der en læge til stede?!
Når de fødende og sundhedspersonalet taler om et fødselsberedskab, mener de helt konkret, at der som minimum skal være en anæstesisygeplejeske, kirurger, som kan foretage kejsersnit, bioanalytiker og jordemoder, som kan springe til, hvis der opstår komplikationer under fødslen.
At et kompetent fødselsberedskab vægtes højt blandt de gravide, fremgår tydeligt i et citat fra en af kvinderne, som medvirker i undersøgelsen.
- Selvom jeg kan savne det derhjemme, så er jeg på en eller anden måde også glad for, at jeg er et sted, hvor jeg ved, at der er mange, der kan tage hånd om os, hvis der nu skulle gå noget grueligt galt.
Generelt har det dog været svært for sundhedsvæsenet at sikre et fødselsberedskab.
Muligheden for at føde i Maniitsoq ophørte i 2012, og i Uummannaq var det slut med fødsler i 2017. Senest lukkede Regionshospitalet i Aasiaat som fødested i 2019, fordi det ikke var muligt at opretholde det nødvendige fødselsberedskab.
De barske kendsgerninger fik tidligere på året Sundhedskommissionen til at anbefale, at der i fremtiden kun skal være to fødesteder i Grønland. Noget naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen, dog pure har afvist:
- Vi har ingen planer om at nedgradere regionssygehuset i Qaqortoq, sagde hun sidste år.
Utrygt at rejse væk fra familien
Selvom sikkerheden omkring fødslen er vigtig, så er de gravide og sundhedspersonalet også enige om, at man skal kunne føde på de nuværende fødesteder, hvis det lader sig gøre. Det giver nemlig et mere trygt graviditetsforløb, hvis man er tæt på familien.
Undersøgelsen viser, at det især er svært for flergangsfødende at acceptere, at de ikke kan føde i deres lokalmiljø, når de tidligere har født lokalt, normalt og ukompliceret. I alle tilfælde har sundhedspersonalet dog talt kvinderne fra ideen om at føde lokalt med henvisning til, at der ikke er et fødselsberedskab.
Fordi det stadig er nødvendigt for mange gravide at rejse i forbindelse med deres fødsel, kommer den nye undersøgelse fra Center for Folkesundhed i Grønland med flere forslag til, hvordan man kan give de gravide familier større tryghed ved fødselsrejser.
Her lyder et forslag, at den gravide bør have ret til at have en ledsager med til fødslen.
- Hvis man skal skabe tryghed, så er det vigtigt, at man har en partner eller en ledsager med ved fødslen.
Har man ikke allerede ret til at have en partner med, hvis man skal føde i en anden by?
- Nej. Kun hvis det vurderes, at det er nødvendigt at have familie med, siger Ingelise Olesen.
Hun håber, at undersøgelsen vil være med til at kvalificere den debat, der de kommende år skal være om de lokale fødesteder, og at den vil give anledning til, at der bliver skabt mere tryghed for de gravide familier.
