GE kritiserer makrel-forskelsbehandling

Grønlands Erhverv kritiserer, at fiskeriselskaber kan sikre sig lukrative kvoter på trods af, at de har gæld til det offentlige. Det er en ulige behandling af borgere og virksomheder, lyder det.
Direktør for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen. Foto © : Simon Uldum
21. oktober 2015 16:29

Når det offentlige sætter boligbyggerier i udbud, så kræver Selvstyret, at ansøgere skal oplyse om de har gæld til det offentlige. Det samme gør sig dog ikke gældende, når departementet uddeler de eftertragtede makrelkvoter.

Her skal selskaberne ikke oplyse, om de har gæld til det offentlige. Et forhold, der bliver påpeget i Deloittes forvaltningsrevision.  

Og en forskel, der undrer direktøren for Grønlands Erhverv, GE.

- Det, de siger her, er, at i for eksempel offentlige anlægs- og byggelicitationer, er det et klart og rimeligt krav, at de bydende parter ikke have skattegæld eller gæld til de offentlige. Og der synes vi selvfølgelig fra Grønlands Erhvervs side, at det samme princip naturligvis også bør være gældende, når man fordeler store værdifulde fiskeressourcer.

Det synes vi er en meget ulige behandling af virksomheder og borgere i samfundet, siger direktør Brian Buus Pedersen til KNR.

At gæld til det offentlige ikke bliver vægtet ved tildelingen af makrelkvoter er også interessant forhold til, at anpartsselskabet KNT, der tidligere havde naalakkersuisoq for fiskeri Karl-Kristian Kruse blandt ejerne, har en gæld til det offentlige.

En gæld, der i vinter var på 1,2 millioner kroner, men som altså ikke fik betydning for tildelingen af makrelkvoter. KNT fik tildelt en kvote på 4285 ton.

Læs også Uden løn siden jul - kan ikke få hjælp fra kommunen

Deloitte var i det hele taget ude med kritik af de kriterier, som skulle ligge til grund for tildelingen af kvoten. De var ikke klart nok definerede, lyder det.

Og den konklusion støtter direktøren for GE.

- Jeg mener, at det er så voldsom en kritik, at forvaltningen skal redegøre for, hvordan de vil imødegår den kritik. Sådan at vi fremover får en meget mere gennemskuelig forvaltningsproces.

- Det, mener vi fra Grønlands Erhverv, selvfølgelig ikke er holdbart, siger Brian Buus Pedersen.

 

Mangler beviser på uskyld

Det fremgår af rapporten, at der ikke er fundet indikationer på, at naalakkersuissoq Karl-Kristian Kruse skulle have forsøgt at påvirke tildelingen af kvoter.

Det fremgår dog også, at selvom departementet oplyser, at de ikke har drøftet sagsbehandlingen med den inhabile naalakkersuisoq for fiskeri, så har Deloitte fundet det ganske vanskeligt at få fat i de dokumenter, der beviser dette.

Og manglende dokumenter bør ikke være et problem for Deloitte i behandlingen af så vigtig en sag, mener GE.

- De kritiserer. Og man kan sige i så vigtig en forvaltningsprocess, som rummer så store spørgsmål, som spørgsmål om habilitet. Så bør en forvaltning naturligvis lave notater, når man drøftet en så vigtig sag med sin minister, siger direktør for Grønland Erhverv, Brian Buus Pedersen.

Læs også KNAPK efterlyser konsekvenser af makrelkvotetildeling