Forsker: Stort arbejde venter inden uran-eksport

Der venter stadig Naalakkersuisut et stort arbejde forude, inden et mineselskab kan eksportere uran ud af Grønland, fortæller forsker.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
20. januar 2016 19:42
Versionist Jaaku Lyberth

Den nyligt indgåede aftale mellem Danmark og Grønland er et stort skridt på vejen til at et mineselskab i en nær fremtid kan eksportere uran hentet i den grønlandske undergrund.

​Aftalen er skal debatteres og vedtaget i det danske Folketing og Inatsisartut i løbet af foråret, men derefter venter der stadig et stort arbejde for Naalakkersuisut.

Det fortæller seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, Cindy Vestergaard

Læs også Danmark får ansvar for grønlandsk uran

- Når forslagene er vedtaget, skal der efterfølgende laves bekendtgørelser og retningslinjer, så industrien kan forstå, hvad de skal gøre for at overholde lovene, siger Cindy Vestergaard.

Cindu Vestergaard er medforfatter til en nyligt udgivet rapport, der analyserer "rigsfælleskabets vej fra nultolerance til uranleverandør".

Læs også Olsvig maner igen til uran-forsigtighed

Ifølge Cindy Vestergaard var det komplicerede forhandlinger, der gik forud for, at den danske udenrigsminister Kristian Jensen tirsdag offentliggjorde, at en aftale mellem Grønland og Danmark var på plads om retningslinjerne for fremtidig eksport af uran fra Grønland.

Cindy Vestergaard har fulgt forhandlingerne tæt i sin forskning: 

- Det har været en meget interessant oplevelse, med denne specielle konstruktion med selvstyreloven inden for rigsfællesskabet, som har skabt et juridisk tomrum, hvor Grønland ikke er med i EU, og derfor ikke med i Euratom, men det er Danmark. Dermed er det ikke et spørgsmål om, at Grønland bare kommer med i Euratom, fordi så bliver Grønland knyttet til de øvrige EU institutioner, og det ønsker Grønland ikke, siger Cindy Vestergaard.

Læs også GME's miljøundersøgelser ligger klar

Fordi Grønland ikke kunne gå med i Euratom, skulle Grønland og Danmark lave en aftale direkte med det Internationale Atom Energi Argentur i Wien.

Cindy Vestergaard fortæller, at aftalen deler opgaverne i mellem de to lande, men Grønland og Danmark vil være afhængige af hinanden i det fremtidige samarbejde.

- Jeg tror, at de mekanismer, der bliver sat i kraft, vil bygge på en fælles indsats - altså den ene kan ikke gøre det uden den anden, og det er der en fælles forståelse af siger Cindy Vestergaard.

Læs også URANDEBAT Kvanefjeld-minen må ikke skade erhvervet