Forsker stiller skarpt på magtforholdet mellem Grønland og Danmark

Rusland har genåbnet en militærbase, så russiske fly kan nå den amerikanske Thulebase i Grønland. USA har svaret igen og aktiveret en flådestyrke i Arktis for at holde øje med russerne. Og EU-Kommissionen vil være fysisk til stede i Arktis med et kontor i Nuuk.

Grønland og Arktis er i den grad blevet varm på den politiske verdensradar.

Hvordan det smitter af på forholdet mellem Grønland og Danmark, skal forsker Marc Jacobsen se nærmere på.

Han er post.doc. og forsker i international politik i Arktis ved Cambridge Universitet. Snart starter han på et 2-årigt forskningsprojekt ved Dansk Institut for Internationale Studier. Projektet handler om, hvordan den stigende storpolitiske interesse i Arktis påvirker forholdet mellem Grønland og Danmark.

- De seneste ti til femten år har Arktis fået større international interesse, siger Marc Jacobsen til KNR.

- I takt med at vi ser den her eksterne opmærksomhed særligt mod Grønland, sker der også noget ved dynamikkerne mellem Danmark og Grønland. Hvor det tidligere lidt har været et nicheområde inden for udenrigspolitikken i Danmark, så er Arktis og Grønland blevet en af top-fem prioriteterne for Danmark på det udenrigspolitiske område, uddyber han. 

LÆS OGSÅ Langstrakt tango om en arktisk strategi fortsætter i det nye år 

Danmarks rolle i Arktis er nemlig fuldstændig afhængig af Grønland.

- Grønland er klar over, at hvis Danmark skal forblive en arktisk stat, så er de fuldkommen afhængige af Grønlands geografi, fordi det er Grønland, der ligger i Arktis, siger Marc Jacobsen.

Arktisk Råd og ny rollefordeling

For at blive klogere på forholdet mellem Grønland og Danmark vil forskeren blandt andet se nærmere på de to landes forhold i Arktisk Råd. 

Grønland og Danmark overtager sammen med Færøerne formandskabet for Arktisk Råd i 2025. Her har rollefordelingen faktisk allerede ændret sig mellem de tre lande.

Under rigsmødet mellem Danmark, Grønland og Færøerne i sommer kom det frem, at Grønland skal være de første til at føre ordet og pennen for Rigsfællesskabet i Arktisk Råd. De næste i rækken er Færøerne og Danmark.

 - Et eksempel på, at det er blevet tydeligere, at Danmark er afhængig af Grønland, sagde Marc Jacobsen dengang til KNR.

USA fylder mere

I sit forskningsprojekt skal han også beskæftige sig med, hvordan USA, Rusland og Kinas interesse i Grønland smitter af på magtforholdet mellem Danmark og Grønland.

For der er sket meget, siden USA’s daværende præsident Donald Trump ville købe Grønland i sommeren 2019. For eksempel har USA etableret et konsulat i Nuuk og lavet flere millionaftaler med Naalakkersuisut om samarbejde.

LÆS OGSÅ Amerikansk diplomat i Nuuk: We are here to stay

Det sker samtidig med, at USA har opgraderet militært i Arktis ved blandt andet at genoprette flådestyrken, der går under navnet ”The second fleet”. Alt sammen mens Arktis smelter og giver nye muligheder for at positionere sig, påpeger Marc Jacobsen.

Og selv om retorikken har skiftet karakter i Det Hvide Hus, efter Joe Biden overtog præsidentposten i USA, så er amerikanernes militære tilstedeværelse i Arktis ikke blevet mindre, vurderer han.   

- Nogen troede måske, at det var noget, der hørte Trump tiden til, men Biden har fortsat i samme spor. Ikke i samme retoriske spor men han er fortsat med at opgradere USA’s militære tilstedeværelse, siger han.