Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen, den danske statsminister Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, mødtes til et rigsmøde i sommer. Foto: Scanpix

Langstrakt tango om en arktisk strategi fortsætter i det nye år 

To sager sidste år gjorde det klart, at Grønland og Danmark havde svært ved at finde rytmen på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene.  

I et år har Grønland, Færøerne og Danmark været uden en fælles strategi for Arktis.

En tango for tre, har formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, kaldt forhandlingerne. Og den politiske dans om strategien er en langvarig en af slagsen.

Naalakkersuisut har meldt ud, at Grønland skal have sin egen strategi for Arktis, men holder fortsat døren på klem for også at gå med i en fælles strategi med Danmark og Færøerne. 

Strategi for Arktis 

 

I 2011 blev Grønland, Danmark og Færøerne enige om at indgå en ti-årig strategi for Arktis.

 

Her skrev landene blandt andet under på at arbejde for et fredeligt Arktis, og at regionen skal udvikles under respekt for den sårbare natur.

 

Desuden var målsætningen at arbejde for en selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed i regionen.

 

De tre lande blev også enige om, at der skulle være et tæt samarbejde med internationale partnere.

 

Aftalen mellem de tre lande udløb ved udgangen af 2020 

 

En ny strategi er fortsat til forhandling

Ifølge Jeppe Strandsbjerg, der er lektor ved Forsvarsakademiet og tilknyttet Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, kan Grønland bedre leve uden en fælles strategi, end Danmark kan.

- Hvis du sætter det på spidsen, vil jeg nok sige ja, siger han og tilføjer: 

- Fra grønlandsk side siger man jo, at udenrigspolitikken er arktisk udenrigspolitik, fordi det er Grønland, der ligger i Arktis. 

Rigets arktiske aktør er afgørende

Modsat er Danmark i en position, hvor det ikke giver mening at præsentere en strategi uden at have Grønland med som rigets arktiske aktør. 

Derfor er Danmark ivrig efter at signalere, at landet er i stand til at lave en fælles strategi for Arktis, mens det for Grønland mere handler om at styrke sin egen stemme. Det forklarer Jeppe Strandsbjerg.

- Udenrigspolitikken er formelt set et rigsanliggende, hvor Grønland har ret til at indgå aftaler og føre udenrigspolitik på rigets vegne i sager, der udelukkende angår Grønland, og det fylder meget i Grønland.

- Fra det danske udenrigsministeriums side fylder det en del, at man gerne vil have en øget samklang på det udenrigspolitiske område og styrke, at der er noget fælles, siger Jeppe Strandsbjerg. 

Derfor vurderer han, at man fra dansk side vil strække sig langt for at få en fælles strategi.

- I det lys er det ikke så meget det, der står i strategien, som er vigtigt men det, at man kan have en fælles strategi, som vil betyde noget, siger han.

Kold skulder til kapacitetspakken 

Grønland og Danmark skøjtede også forbi hinanden i en anden sag.  

Da den danske forsvarsminister Trine Bramsen i februar præsenterede Forsvarets planer om en militær opgradering i Arktis med overvågningsradar på Færøerne, overvågningsdroner og en forsvarsuddannelse i Grønland, så var koordineringen med Grønland ikke afstemt godt nok. 

- Jeg tror i høj grad, at den modstand, der var imod kapacitetspakken fra grønlandsk side, handlede om, at man ikke var blevet orienteret tilstrækkeligt om hverken beslutningen eller lanceringen af den. Det var jo ikke en fælles dansk-grønlandsk lancering. Det var en dansk lancering fra forsvarsministeriets side, siger Jeppe Strandsbjerg.

Modstanden mod kapacitetspakken var særlig markant fra den daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Pele Broberg fra Naleraq.

- Det var meget tydeligt, at efter forsvarsministeren i Danmark lancerede Arktisk Kapacitetspakke, og efter Pele Broberg var ude og undsige den offentligt, blev den sat på standby, siger Jeppe Strandsbjerg.

Træder vande

Det betyder, at situationen omkring den arktiske kapacitetspakke og en fælles arktisk strategi mellem Grønland, Danmark og Færøerne står i stampe.   

- Det er en meget afventende situation lige nu. Man siger tydeligt fra grønlandsk side, at der er ting, vi skal tage stilling til, ting vi skal have afklaret og ting vi skal have en politik på.

Jeppe Strandsbjerg slår dog fast, at Naalakkersuisut på et tidspunkt er nødt til at melde klart ud, om den agter at gå med i en fælles strategi eller ej. 

Tangoen om den arktiske strategi


December 2020: Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender siger til KNR, at forhåbningen er, at Grønland, Danmark og Færøerne kan præsentere en ny 10-årig strategi for Arktis inden 2021. 

 

31. december 2020:  Kongeriget Danmarks strategi for Arktis 2011-2020 udløber

 

Februar 2021: Der udskrives valg til Inatsisartut, og processen med en fælles strategi sættes på pause.

 

Marts 2021: Inuit Ataqatigiit vinder valget og danner et nyt Naalakkersuisut med Naleraq

 

Juni 2021: Daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg fra Naleraq, siger i et interview med KNR, at det er Danmark og Færøerne, der lægger op til en fælles strategi og ikke Grønland.

 

Juni 2021: Formanden for naalakkersuisut, Múte Borup Egede, slår fast, at Grønland vil markere sig mere på den udenrigspolitiske scene. Blandt andet med sin egen strategi for Arktis. Formanden udelukker dog ikke, at Grønland kan gå med i en Arktis-strategi med Danmark og Færøerne.

 

Juni 2021: Færøerne melder ud, at landet prioriterer at have sin egen strategi for Arktis på plads før en fælles strategi for Rigsfællesskabet.

- Der er måske grænser for hvor lang tid man kan vente, hvis man gerne vil have en Arktis-strategi i kongeriget og i Grønland. På den måde bliver Grønland måske nødt til eller presset til at tage et standpunkt. Samtidig er det enormt svært at forestille sig, at man i København vil sidde og udvikle kongerigets strategi uden at have fået Grønlands accept af det.

Derfor venter vi.

Diplomatiske toner 

Det var dog de diplomatiske toner, der dominerede, da formanden for Naalakersuisut sammen med den færøske lagmand og den danske statsminister i juni mødtes til et rigsmøde.

Her blev de tre parter blandt andet enige om at etablere et såkaldt kontaktudvalg. Det skal bestå af medlemmer af naalakkersuisut, ministre fra Danmark og landsstyremedlemmer fra Færøerne. De skal mødes minimum én gang årligt og snakke udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Ifølge Jeppe Strandsbjerg er udvalget et forsøg på at skabe et forum, som kan forbedre kommunikationen mellem de tre lande. Udvalget skal også være med til at sikre, at man koordinerer beslutninger, der handler om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik i rigsfællesskabet.

- Om man kan få løst de her koordinationsproblemer, det er for tidligt at sige, lyder det fra Jeppe Strandsbjerg.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl