Múte B. Egede: Tre lande danser tango om en fælles strategi for Arktis

Naalakkersuisut søger større indflydelse på den udenrigspolitiske scene og forventer mere albuerum til at markere sig. Blandt andet med sin egen strategi for Arktis.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede fra Inuit Ataqatigiit.

- Grønland kommer til at lave sin udenrigspolitiske strategi og arktiske strategi, som er tidssvarende i løbet af den kommende tid ud fra de interesser og det større albuerum, vi gerne ser, Grønland skal have, siger formanden.

LÆS OGSÅ Broberg: Danmark og Færøerne lægger op til en arktisk strategi med os - ikke omvendt

Han understreger, at det ikke udelukker muligheden for, at Naalakkersuisut også kan lave en strategi for Arktis med Danmark og Færøerne.

- Men det må tiden vise, siger han.

For nylig sagde naalakkersuisoq for udenrigs Pele Broberg fra Naleraq til KNR, at det ikke er Grønland, men Danmark og Færøerne der lægger op til at lave en fælles arktisk strategi. 

- Vi bor i det arktiske. Vi har ikke brug for en strategi, som sådan til at fortælle os, hvad vi skal gøre, sagde han blandt andet. 

Langstrakte forhandlinger

I 2011 blev Grønland, Danmark og Færøerne enige om at indgå en ti-årig strategi for Arktis.

Her skrev landene blandt andet under på at arbejde for et fredeligt og sikkert Arktis, og at regionen skal udvikles under respekt for den sårbare natur.

Den aftale udløb ved udgangen af 2020, og en ny er fortsat til forhandling.

Det har den været i noget tid. Forhandlingerne var også i gang under det forrige Naalakkersuisut. 

I december 2020 sagde forhenværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggeder, Steen Lynge til KNR, at målsætningen om et fredeligt Arktis og militær lavspænding også var med i arbejdet om en ny strategi.

Det er altså en forhandling, som den nye regeringskoalition med IA og Naleraq med støtte fra Atassut har arvet, forklarer Múte B. Egede.

Han slår fast, at det vigtigste for Naalakkersuisut i forhandlingerne er at varetage Grønland og det grønlandske folks interesser.

Men så længe der stadig er en dialog i gang med de to andre lande, vil han ikke kommentere yderligere på de igangværende forhandlinger.

- Den her dialog, der er i gang, og forhandlingerne, der er i gang, tager vi ikke via pressen, men på forhandlingsbordet, og så melder vi noget ud, når der er noget mere konkret, siger Múte B. Egede.

Den svære tango

Man går jo ikke til forhandlingsbordet uden at have en holdning, så som formand for Naalakkersuisut, hvad er så din holdning til, om det er en god ide eller dårlig ide, at Grønland går med i en ny ti-årig arktisk strategi med Danmark og Færøerne?

- For Naalakkersuisut er det allervigtigste, skal jeg understrege igen, at vi forsvarer Grønlands og det grønlandske folks interesser, og hvis vi kan få det med i et forhandlingsforløb, så er der jo nogle ting, man kan snakke om. Men alle lande i rigsfællesskabet går jo også ud fra deres egen forudsætning og egne interesser, siger han og uddyber: 

- Det er ikke kun to der skal danse tangoen her. Det er tre lande, der skal danse tango. Om man kan få det til at hænge sammen, det kan kun tiden vise. 

LÆS OGSÅ Politisk armlægning om strategi for Arktis trækker ud

Hvorfor overhovedet forhandle om en arktisk strategi med Danmark, når det jo er Grønland, der er den arktiske rigsdel og ikke Danmark?

- Der har været en forhandling og en aktiv dialog i gang i et stykke tid. Det er også en del af det, vi har arvet. For os er det det allervigtigste, at Grønland begynder at få større albuerum udenrigspolitisk, og at vi også anerkendes som den artiske del af hele kongeriget, siger Múte B. Egede.

Han forklarer desuden, at en fælles strategi for Arktis med Danmark og Færøerne ikke kun er et spørgsmål for Naalakkersuisut. Også Inatsisartut skal inddrages, inden Naalakkersuisut træffer en endelig beslutning.