Amerikansk diplomat i Nuuk: We are here to stay
- Mange af mine grønlandske værter snakker om fænomenet med at flyve ind og flyve ud. Vi er kommet for at blive.
Sådan siger Jonathan Moore, en af flere diplomater fra den amerikanske regering, som i denne uge er i Grønland.
For med tilstedeværelsen af et amerikansk konsulat i Nuuk, besøget fra den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i maj og senest onsdagens millionaftale mellem Grønland og USA på 10 millioner dollar, er USA med Jonathan Morres ord "kommet for at blive".
Onsdag var den amerikanske delegation i Nuuk og holdt et pressemøde med en status på samarbejdet med Grønland.
Aftalen om Joint Committee
6. august 2004 indgik landsstyremedlem for finanser, Josef Motzfeldt, den danske udenrigsminister Per Stig Møller og den amerikanske udenrigsminister Colin Powell en aftale i Igaliku.
Aftalen rummede blandt andet:
- En udvidelse af Forsvarsaftalen fra 1951 om Pituffik, så USA fik lov til at opgradere radaren til et missilskjold.
- At USA og Grønland skulle styrke samarbejdet inden for forskning, teknologi og energi, miljø, uddannelse, turisme, lufttraffik og handel.
Kilde: Det Danske Udenrigsministerium
Det skete, efter de tidligere på dagen holdt møde med repræsentanter fra Naalakkersuisut. Et møde, der blandt andet handlede om at genoplive "Joint Committee." Et udvalg, der har ligget i dvale i syv år, men som handler om det civile samarbejde mellem Grønland og USA. Danmark er også en del af udvalget.
- Vi skaber noget her
På mødet blev det besluttet, at Grønland og USA konkret vil samarbejde inden for fire områder.
Det gælder handel og investeringer, energi- og minesektoren, uddannelse- og kultur, og det videnskabelige og miljømæssige område. Det samarbejde skal forskellige arbejdsgrupper nu folde ud.
LÆS OGSÅ Fra Washington til Nuuk: Joanie Simon er ny amerikansk konsul i Grønland
Sådan lød meldingen fra den amerikanske diplomat, Michael J. Murphy.
- Jeg har været i den her branche i 30 år. Vi skaber noget her. Det er en positiv udvikling, sagde Michael J. Murphy på pressemødet.
- Det vigtigste er, at vi har genoplivet et samarbejde, der har ligget i dvale i noget tid, nemlig Joint Committee. Og vi har sagt til arbejdsgrupperne, at de skal sætte sig nogle ambitiøse mål for at styrke samarbejdet mellem USA og Grønland yderligere.
Flere projekter er allerede i gang
Men onsdagens millionaftale på samlet 10 millioner dollar fra det amerikanske udviklingsbureau USAID står ikke alene.
I 2020 og tidligere i år afsatte USA også millioner til at styrke samarbejdet med Grønland. I alt med mere end 20 millioner dollar.
Penge, som blandt andet er gået til et projekt mellem to amerikanske universiteter og Råstofskolen i Sisimiut samt projektet Arctic Education Alliance.
Sidstnævnte er et uddannelses- og udvekslingsprojekt, som Grønlands Klimaforskningscenter sammen med et amerikansk universitet er primus motor for, og som også involverer Ilisimatusarfik.
Onsdag så et nyt samarbejde så dagens lys. Det skete med meldingen om, at USAID over to år poster 450.000 dollar i Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat.
Fonden arbejder for at udbrede entreprenørskab og innovation på uddannelsesområdet. Lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser.
Sikkerhed og tilstedeværelse
Men hvad får amerikanerne ud af at poste millioner af dollar i øget samabejde med Grønland?
En af årsagerne er ifølge Michael J. Murphy, at de to lande deler fælles værdier og kulturelle bånd.
- Folk glemmer, at vi også et arktisk land, siger han, men understreger samtidig, at Thuse-basen og sikkerhedhensynet også vejer tungt.
- Vi har fælles interesser, når det gælder sikkerhed. Grønlands støtte til USA i form af Thule-basen er vigtig for os.
- Det er alle de ting, der driver vores engagement i Grønland og for at gøre det effektivt, skal du være tilstede og møde folk ansigt til ansigt, siger han.
LÆS OGSÅ Forsker: Blinken-besøg var et hurtigt høflighedsvisit
Derfor er det vigtigt med et amerikansk konsulat i Nuuk, forklarerr Michael J. Murphy.
Spurgt til hvordan han ser samarbejdet med Grønland om fem år, svarer han:
- Jeg håber, det bliver meget dybere og større, end det er i dag. Det er målet.
