Direktør: Forlig for Kriminalforsorgen går uden om Grønland
Folketingets fireårige aftale om kriminalforsorgen omfatter ikke forholdene i Grønlands anstalter. Det konkluderer Naaja H. Nathanielsen, direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, efter at have læst aftalen.
- Jeg har ikke siddet med omkring forligsbordet, og jeg ved ikke, hvad der er blevet snakket om. Men jeg kan konkludere, at der ikke er blevet prioriteret flere midler til Kriminalforsorgen i Grønland, og det må jeg jo bare tage til efterretning, siger hun til KNR.
LÆS OGSÅ Nyt forlig afskaffer frirejser for indsatte og pårørende
Forliget blev forhandlet på plads i sidste uge af regeringspartierne, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Trods en lang række ønsker fra de grønlandske folketingsmedlemmer omfatter aftalen blot, at Kriminalforsorgen i Grønland vil fokusere på ’muligheder, som åbningen af en moderne, nybygget anstalt i Nuuk i 2019 vil skabe for hele det grønlandske samfund’.
Derudover har partierne bestemt at afskaffe betalte hjemrejser for grønlandske indsatte i Herstedvester Fængsel og besøgsrejser til Herstedvester for grønlandske pårørende.
Fokus på personalets sikkerhed
Alligevel er der positive takter i aftalen som helhed, mener Naaja H. Nathanielsen.
- Der bliver jo blandt andet lagt vægt på personaleudvikling og sikkerhed. Og det er jo i hvert fald elementer, som vi vil lade os inspirere af i Grønland, selv om forliget som sådan ikke omfatter os.
Naaja H. Nathanielsen håber derfor, at regeringen og Selvstyret nu vil finde penge til netop personaleudvikling og øget sikkerhed i anstalterne i retspuljen på i alt 40 mio. kroner over fire år, som indgår i regeringens finanslovsforlag for 2018. En finanslov, som skal falde på plads inden nytår.
LÆS OGSÅ Regeringen vil afsætte 40 millioner til retsområdet i Grønland
- Vi har i hvert fald sendt vores ønsker afsted, og det er ting omkring efteruddannelse af personalet, som vi lægger meget vægt på. Det vil vi meget gerne have flere midler til, siger hun.
Bpå ønskelisten står også midler til at styrke viden hos anstalternes personale om de indsatte, der kommer med tunge sociale problemer og psykiske lidelser, samt at opbygge en længere og mere specifik grønlandsk uddannelse af anstaltsbetjente.
Efteruddannelse vil ske langsommere uden penge
Men de 40 mio. kroner i retspuljen er for længst brugt, hvis man skal opfylde alle ønsker til den. For eksempel dækker beløbet end ikke en ny uddannelse af forsvarer i Grønland, mener både landsforsvarer Finn Meinel og folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA).
LÆS OGSÅ Udsigt til alvorlig mangel på forsvarere
LÆS OGSÅ Beløb til retsområdet er for lavt
Uanset politikernes prioritering af midlerne i retspuljen har ledelsen i Kriminalforsorgen herhjemme besluttet, at sikkerheden blandt personalet og efteruddannelse skal ske. Men det vil ske langsommere uden økonomisk indsprøjtning fra den danske stat, siger Naaja H. Nathanielsen.
- Men det er klart, at der er nogle ting, vi vil være nødt til at vælge fra. Uddannelse koster, især i Grønland. Det koster at fragte vores undervisere rundt. Så det er klart, at tingene vil foregå i et langsommere tempo.
KNR afventer en kommentar fra den danske justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), om forliget såvel som fra naalakkersuisoq for justitsvæsen, Sara Olsvig (IA).
LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz kritiserer nyt forlig om kriminalforsorgen
Hos Socialdemokratiet, som har været med til at støtte aftalen, skriver retsordfører Trine Brahmsen i en mail til KNR.
- Jeg er meget enig i, at særligt det retsmæssige område bør styrkes i Grønland. Men det kan man ikke gøre i en aftale, der handler om fængsler.
Hun glæder sig dog over udsigten til i alt 40 mio. kroner til retsområdet i Grønland og tilføjer:
- Socialdemokratiet havde vi gerne brugt flere penge på uddannelse af betjente. Både i Grønland og i Danmark. Det var der ikke stemning for – (det, red.) er jo trods alt ikke os, der har justitsministerposten - og derfor blev vores store fokus at sikre ekstra fængselsbetjente til de mest belastede kriminelle (i Danmark, red.).
