Forfalsket brev om Grønlands løsrivelse kan have tråde til Rusland
Det vakte opsigt, da der i 2019 begyndte at cirkulere et brev på sociale medier, hvor man kunne læse, at naalakkersuisut og amerikanske politikere aktivt samarbejdede om at løsrive Grønland fra Danmark.
Brevets afsender har indtil nu været ukendt, men i en ny DR-podcastserie ”Mørklagt”, bliver der fremlagt nye informationer, som retter mistanken mod Rusland.
Spørger man Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier, er han sikker på, at den ukendte afsender skal findes mod øst.
- Brevet stammer fra Rusland. Jeg har dog ikke viden om præcist, hvem der har forfattet det. Men det er højst sandsynligt en statslig myndighed, siger han til KNR.
Rusland vil udstille rigsfællesskabets svagheder
Brevet fra 2019 blev skrevet på naalakkersuisuts brevpapir og underskrevet af den daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane-Lone Bagger.
Det blev dog hurtigt afsløret, at brevet var falsk.
- Det er et falsum. Andet er der ikke at sige, lød det dengang fra Departementet for Udenrigsanliggender.
Brevet fik derfor aldrig negative konsekvenser for forholdet mellem Grønland og Danmark.
Det, at forsøget mislykkedes, er måske heller ikke så underligt. Ifølge Flemming Splidsboel Hansen har russerne nemlig ikke en særlig god forståelse af grønlandske forhold og har derfor langt sværere ved at påvirke samfundet med desinformation.
Det betyder dog ikke, at man fra russisk side har opgivet at søge indflydelse i grønlandske forhold. Flemming Splidsboel Hansen tror nemlig, at vi også i fremtiden vil se russiske forsøg på at skabe splittelse indenfor rigsfællesskabet.
- Grønland er et oplagt mål – og givetvis mere i de kommende år. Ønsket er at svække rigsfællesskabet, skubbe til et grønlandsk ønske om større autonomi i forskellige anliggender eller måske endog suverænitet. Det kan svække en samlet politik fra kongerigets side i Arktis, siger han.
Forsker: Vi er ikke så nemme at narre
Selvom det forfalskede brev ikke var vellykket, mener Signe Ravn-Højgaard, der er forsker i journalistik og medier ved Ilisimatusarfik, at det er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at man som borger altid forholder sig kritisk til de informationer, man finder på nettet – også når de kommer fra et socialt medie.
- De grønlandske medier er gode til at faktatjekke de historier, de bringer. Men hvis der pludselig dukker mange tvivlsomme historier op på nettet, kan de relativt få journalister i Grønland få svært ved at følge med og faktatjekke dem for os, siger Signe Ravn-Højgaard.
Ligesom Flemming Splidsboel Hansen ser hun dog også, at man i Grønland har en fordel overfor fjendtlige forsøg på at påvirke samfundet – nemlig, at vi kender hinanden.
- I Grønland vil det være sværere for udenlandske aktører at påvirke befolkningen med misinformation ved at oversvømme sociale medier fra falske konti. Grønland er nemlig et lille samfund, hvor folk kender hinanden. Hvis der pludselig kommer en masse kommentarer på alle KNR’s artikler med samme dagsorden fra profiler, man hverken kender selv eller ens bekendte kender, så vil det virke mistænkeligt, siger Signe Ravn-Højgaard.
Kunstig intelligens kan hurtigt blive en udfordring
For at misformation eller falske nyheder skal være troværdige i Grønland, skal de være tilpasset grønlandsk kultur og sprog. Det er næsten umuligt for fremmede, men det bliver ikke nødvendigvis ved med at være sådan.
- Den seneste tid har kunstig intelligens udviklet sig hurtigt. I dag kan hvem som helst i løbet af få sekunder producere hundredvis af troværdige opslag om et hvilket som helst emne. Sprogmodellerne, der forbedres hele tiden, er ikke gode nok på grønlandsk, men på både dansk og engelsk kan man ikke se, at forfatteren er en robot, siger Signe Ravn-Højgaard.
