I flere år har organisationer råbt op om, at danske kommuner bør stoppe brugen af psykologiske tests på grønlandske forældre i anbringelsessager i Danmark.

Så da naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), fredag udmeldte i en pressemeddelelse, at den danske socialminister nu har lovet at brugen af testene på grønlandske forældre skal stoppes, vakte det glæde hos blandt andet Institut for Menneskerettigheder.

Tilbage i juni sendte Institut for Menneskerettigheder nemlig et brev rundt til fem kommuner i Danmark, hvor der bor flest grønlændere, med opfordring om at stoppe testene.

- Vi synes selvfølgelig, at det er rigtig godt, hvis kommunerne ophører med at anvende de her tests. Det er vores opfattelse, at testene er uegnede, når de anvendes på grønlandske forældre, og at der kan være tale om brud på menneskerettigheder, når man anvender de her tests, siger Tine Birgit Lund Thomsen, der er juridisk projektchef ved Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge Aqqaluaq B. Egede var det under et møde med den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (S) fredag, at ministeren lovede, testene skal stoppes.

Men Socialministeriet i Danmark har endnu ikke bekræftet, at ministeren vil give de danske kommuner besked om stoppe brugen af testene på grønlandske forældre.

Tidligere sager bør revurderes

Foreningerne MAPI, Sila 360 og Mentor Immanuel, der alle tre er involveret i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark, mener, at det er positivt, hvis brugen af de omdiskuterede tests stopper. 

Alligevel er det ikke nok. De mener også, at tidligere anbringelsessager bør revurderes.

- Når man afgør, at de her forældrekompetenceundersøgelser skal stoppes, er det på grundlag af, at det ikke har haft en effekt, siger Laila Berthelsen, der er bestyrelsesformand for MAPI.

Også Institut for Menneskerettigheder vurderer, at kommunerne bør genbesøge sager, hvor testene har været i brug.

- Der er tale om alvorlige indgreb i familielivet, hvor man simpelthen har brudt båndet mellem barn og forældre. Så det vil være retsikkerhedsmæssigt fornuftigt at gennemgå sagerne på ny og se, om de her tests har været udslagsgivende i sagerne og i så fald må man lave undersøgelsen på ny, siger Tine Birgit Lund Thomsen.

Der er nemlig risiko for, at der er sket krænkelse af menneskerettighederne i flere af sagerne, siger Tine Birgit Lund Thomsen fortsat.

Der er tale om brud på retten til familieliv, som er sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Når man går ind og anbringer et barn uden for hjemmet, er det et indgreb i familielivet. Man skal sikre sig, at grundlaget for anbringelsen er i orden.

- Og her kan man sige, at man har anvendt tests, som er uegnede, og som simpelthen giver misvisende resultater. Hvis det har haft afgørende betydning for anbringelsen, så kan det være en krænkelse af retten til familielivet i sig selv, siger Tine Birgit Lund Thomsen.

MAPI har arrangeret en demonstration med opråb om, at den danske regering skal umyndiggøre anbringelsessager af grønlandske børn, hvor forældrekompetenceundersøgelsen har været i brug. Det sker foran Folketinget onsdag.

KNR har rakt ud til Socialministeriet for at få bekræftet, om den danske socialminister vil bede kommunerne om at stoppe brugen af de omstridte tests på grønlandske forældre. Derudover har vi også bedt om et interview med ministeren. Socialministeriet kan endnu ikke bekræfte Aqqaluaq B. Egedes udmelding, ligesom ministeriet ikke har reageret på interviewhenvendelsen.