Grønlands Forskningsråd: Flere hundrede forskere er i landet uden opsyn
I mange år er udenlandske forskere kommet til Grønland for at undersøge og udforske vores unikke omgivelser. Og det kan skabe stor frustration blandt lokale forskere, som mister muligheder og midler, når der kommer konkurrence om den knappe viden.
Det fortæller formanden i Grønlands Forskningsråd, Josephine Nymand:
- Vi opdager ofte, at et udenlandsk projekt arbejder med noget, som er parallelt med noget af det, vi selv laver, uden de har kontaktet os. Det synes jeg faktisk, er det allermest frustrerende som forsker i Grønland, siger hun til KNR.
Særligt de seneste år har der været en eksplosion i antallet af forskere, som forsøger at blive klogere på både vores land - men også hvad hele verden gennemgår ved at undersøge Grønland.
Kombinationen af klimaforandringer og en krig i Ukraine har nemlig betydet, at Grønland pludselig er et af de eneste lande, hvor man kan undersøge det arktiske klima og den globale opvarmnings effekt, efter Rusland er blevet bandlyst fra blandt andet forskning, kultur og politik.
Flere forskere skaber frustrationer
Så der er kommet flere forskere i Grønland – men præcis hvor mange, aner man ikke:
- Der findes ikke noget samlet overblik over hvor mange udenlandske forskere, som kommer herop. Men vi ved, at der er op til 300 amerikanske forskere hvert år. De er oppe på isen, på skibe og andre steder. Men vi ved ikke, hvor mange fra andre nationer, som er her, siger Josephine Nymand.
Men det er ikke kun lokale forskerne, som føler sig udnyttet, når udenlandske forskere kommer forbi og så pludselig forsvinder igen uden at fortælle, hvorfor de egentligt var her. Også de små lokalsamfund er frustrerede, fortæller Josephine Nymand:
- Der er en stor utilfredshed, når der kommer nogen, og man ikke aner, om de har taget noget værdifuldt med. Det aner man jo ikke, hvis de ikke har formidlet, hvad de har gjort, siger Josephine Nymand og forsætter:
- De vil jo gerne vide, hvad der sker i deres nærområde. Udenlandske forskere har været dårlige til at tage kontakt til det lokale folk, siger hun.
Forskere skal fortælle folk om deres fund
Derfor er Grønlands Forskningsråd gået i gang med at lave et sæt retningslinjer for, hvordan der skal bedrives forskning i landet. De skal gælde både for grønlandske og udenlandske forskere. Det er der i de fleste andre lande allerede.
Det vigtigste er dog, at forskerne sørger for, at der bliver givet tilbage til lokalbefolkningen, når de kommer og taler med og tager ting fra dem. Så de føler sig inddraget.
Noget forskningsrådet allerede har gjort med nogle forskere fra udlandet, hvor der er blevet holdt workshops, foredrag og såkaldte sharing circles, hvor lokalbefolkningen kan få lov at fortælle, hvad de ønsker at få ud af forskningen.
- Her blev der talt om, hvordan de godt kunne tænke sig at blive inddraget og få noget tilbage igen. Vi skal behandle folk ordentligt, uanset hvor vi er. Hvis man forsker i områder, hvor folk bor, har man en forpligtigelse til at fortælle, hvad man laver, siger hun.
Arbejdet med et sæt retningslinjer er dog stadig i sin spæde start. Men Josephine Nymand håber, at de kan blive begyndelsen på, hvad de i forskningsrådet for sjovt har kaldt den Grønlandske Metode, men som er noget, de tager meget alvorligt:
- Det ville jo være fantastisk, hvis alle forskningsprojekter i Grønland begyndte med en dialog. At man i fællesskab definerede projektet og så kom tilbage, når det var færdigt. Fortæller, hvad man har fundet ud af, og hvordan det kan bruges af lokalbefolkningen.
