Forskere: Klimaforandringer var skyld i flodbølge i Grønland for 70 år siden
15. december i 1952 måtte en fisker se desperat til, da han pludselig blev mødt af en høj flodbølge på sydsiden af Nuussuaq-halvøen i Vestgrønland. Flodbølgen kostede ham livet
Ulykke skete efter et fjeldskred i Niiortuut-bjerget, 10 kilometer fra fiskerens placering, og blev af de lokale betragtet som en konsekvens af naturens tragiske luner.
Men hvad hverken fiskeren eller de lokale vidste dengang var, at han sandsynligvis var den første person i Grønland, der omkom som følge af global opvarmning.
Det siger geolog og seniorforsker Kristian Svennevig fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som forsker i fjeldskred.
- I 1952, da det her fjeldskred skete, havde man ikke den forståelse. Man vidste ikke, at klimaet kunne forandre sig, og at det måske allerede var i gang.
En anden forståelse af klimaforandringer
I et studie, som Kristian Svennevig og hans kolleger på GUES har lavet, viser, at fjeldskredet i 1952 var hjulpet stærkt på vej af global opvarmning. Permafrosten i fjeldet var nemlig allerede dengang begyndt at blive varmere.
Det var muligt at se, da forskerne besøgte fjeldsiden i 2019 og 2021.
- Det overraskede os, at der var ret tydeligt spor i fjeldet af, at der var permafrost-degradering. Altså at permafrosten blev varmet op, siger Kristian Svennevig.
- Og det overraskede os ret meget, at vi så det allerede for 70 år siden i Grønland.
Forskerne har også set optagelse af fjeldområdet i 1952, som gemte sig på smalfilm i GEUS' arkiver. De har været igennem grønlandske og danske aviser for at finde beretninger om begivenheden, som generelt fik meget lidt omtale. Dog har lokale beboere i den daværende bygd Qullisat på Disko berettet om oplevelsen i den nordgrønlandske avis "Avangnâmiok" i 1953.
I dag fører den globale opvarmning til afsmeltning af permafrost og stigende havvand. Og den tøende permafrost kan blandt andet ses som revner i asfalten på landingsbaner og veje og har ført til flere fjeldskred.
For de fleste står billederne fra tragedien i Karrat Fjorden i 2017 formentlig særlig klart. Her udslettede en 90 meter høj flodbølge bygderne Nuugaatsiaq og Illorsuit og kostede fire personer livet, efter et kilometerstort fjeldskred faldt i vandet i Karrakt Fjorden.
Men det er nyt, at den globale opvarmning allerede var med til at gøre permafrosten i Arktis usikker for en hel menneskealder siden.
Også selv om det er almen kendt inden for klimaforskning, at temperaturen i Arktis begyndte at stige allerede i 1910'erne og måske før, siger Kristian Svennevig.
Skal vi revurdere vores forståelse af tiden for, hvornår klimaforandringerne startede?
- Ja, det vil jeg mene. Det er først inden for de sidste par årtier og måske først rigtigt inden for de sidste 10 år, at det er begyndt at sive igennem ud i alle samfundslag, at klimaforandringerne er rigtige, og vi ser konsekvenserne af dem.
Ingen fjeldskred er ens
Siden ulykken i 1952 er der sket mindst to andre store fjeldskred i Vaigat strædet. Det ene skete i fjeldet Paatuut i 2000, blot 18 kilometer væk fra fjeldskreddet 70 år tidligere.
Det andet skete imellem de to ved Assapaat i 2021 og var faktisk stort set identisk med det katastrofale fjeldskred i 1952. Men mens det første udløste en kolossal flodbølge, gjorde det andet ikke.
- I 2021 bevæger skredet sig ned over skråningen, men rammer ligesom ind i skråning, som viser tegn på, at den er ret blød på det her tidspunkt. Og det tager alt energi ud af fjeldskreddet, og der kommer ikke nogen bølge.
Studiet af fjeldskreddene i Vaigat viser, at et fjeldskred langt fra altid ender ud i en flodbølge. Det afhænger nemlig meget af blandt andet formen på fjeldet og underlaget på fjeldsiden - for at nævne et par eksempler.
- Hvordan et fjeldskred udvikler sig, og om det vil give en tsunami, er utrolig svært at sige, og det kræver meget stor viden om processerne, der foregår på den specifikke skråning, siger Kristian Svennevig.
Siden ulykken i Karratfjorden i 2017 er der blevet igangsat monitorering af fjeldsider ved Karrat Fjorden. Overvågningen skal muligvis udbredes til andre områder i Grønland, hvor der er risiko for fjeldskred.