Forslaget til en ny fiskerilov lægger op til såkaldte individuelle omsættelige kvoter (IOK) i det kystnære fiskeri. Til en start skal det gælde for jollefiskeriet efter hellefisk og muligvis andre fiskerier på sigt.

Det er noget af det mest opsigtsvækkende i det længe ventede forslag til en ny fiskerilov, mener Rikke Becker Jacobsen, som er lektor ved Institut for Planlægning og Bæredygtighed på Aalborg Universitet. 

Antallet af kystnære fiskere vil nemlig blive kraftigt reduceret. Faktisk mere end halveret. Det sker ikke lige med det samme, men inden for en årrække, vurderer hun. 

- Hvor man nu har lidt over 900 jollefiskere, så lægger man op til, at det kan tillades blot at have 40 enheder i fiskeriet fremover, siger Rikke Becker Jacobsen.

Det skyldes, at fiskeriloven foreslår, at hver enkel fisker maksimalt må have 2,5 procent af den samlede kvote.

Hun forklarer, at en enhed kan se ud på flere måder. I dag består fiskeriet mest af enkeltpersoner med joller eller kuttere, der har et par ansatte med ombord. I fremtiden kan enhederne måske blive større og med flere ejere.

- Selskaber kan have flere ejere, men det bliver i mine øjne en stor omlægning af det kystnære fiskeri. Det bliver en ny måde at drive fiskeri på, hvor der sandsynligvis bliver færre enkeltmandsvirksomheder og jollefiskere.

Købestærke fiskere 

Nu skal de kystnære fiskere have deres egen kvote at råde over, hvis det står til lovforslaget. En slags privat ejendomsret, som man må sælge til en anden fisker. På den måde vil der i fremtiden være langt færre kystnære fiskere, ifølge Rikke Becker Jacobsen. 

Derfor er det attraktivt at have fiskekvoter, og der vil være en stor interesse i at opkøbe kvoter, ligesom der ifølge Rikke Becker Jacobsen vil være et incitament for at sælge sin kvoteandel, som man for eksempel kan tage med til sin pension.

Individuelle omsættelige kvoter betyder samtidig, at hvis en ung person har et ønske om at ernære sig som fisker, skal vedkommende enten kunne få et godt lån i banken eller i forvejen være købestærk.

I dag skal man blot søge om en licens og leve op til kravene. 

- Lige nu lægger man op til, at det kun er de kapitalstærke og dem med adgang til god finansiering, som kan komme ind i fiskeriet.

Fattige fiskere

En helt central del af argumentationen fra Fiskerikommissionen, som står bag lovforslaget til fiskeriloven, er, at folk skal ud af fiskeriet, fordi der mangler arbejdskraft andre steder i landet. 

Det forklarer Rikke Becker Jacobsen:   

- Forslaget hviler på en forventning om, at der findes jobs andre steder i samfundet - for eksempel i anlægsarbejdet. I mine øjne er det stadig usikkert, om det kan lykkes. Det vil kræve, at folk har lyst og uddannelse til det. 

Hun mener, at der har været et meget stort fokus på, at fiskeriet skal være profitabelt, give en høj lønindkomst og en god beskatning til landskassen.

Men lovforslaget overser ifølge Rikke Becker Jacobsen de negative konsekvenser, en kvotekoncentration kan få for selvforsyning og erhvervsmuligheder -  især i de mindre byer og bygder.

Til foråret skal Inatsisartut tage stilling til, hvorvidt forslaget skal gøres til virkelighed.