Vælgerne har uden tvivl hørt det før.

Faktisk har det været et tilbagevendende politisk løfte de seneste mange år.

At en ny fiskerilov er på vej, og at politikerne arbejder hårdt på at få den på plads inden længe.

Det var også et af de budskaber, som Muté B. Egede (IA) og Erik Jensen (S) sammen understregede, da de for nyligt præsenterede det nye naalakkersuisut.

- Fiskeriloven er meget vigtig for os. Det er den samlede koalitions klare mål, at fiskeriloven skal være klar i foråret 2024. Den må og skal være færdig til foråret, lød det fra Erik Jensen på pressemødet.

Men det er altså en svær opgave, for fiskeriet er så stor en industri her i landet, at selv bitte små ændringer i lovgivningen kan have store konsekvenser for mange mennesker.

Derfor er der også rigtig mange modsatrettede hensyn, som politikerne skal holde for øje. Eksempelvis mellem kystnære fiskere og havgående fiskere. Mellem industrien og havmiljøet. Og mellem landets økonomi og de lokales økonomi. 

Det fortæller Rikke Becker Jacobsen, der er lektor ved Centre for Blue Governance på Aalborg Universitet, og som har forsket i grønlandsk fiskeriforvaltning.

- Det får nogle fordelingsmæssige effekter både i det brede samfund, men også mellem de enkelte interessenter i fiskeriet. Så der er meget høje indsatser på spil, når man ændrer en fiskerilov. Det er ret store værdier, og det handler også om levebrød, livsstil og identitet, siger hun. 

Rikke Becker Jacobsen ved ikke præcist, hvad en ny fiskerilovgivning vil indeholde af ændringer, men forestiller sig, at den lige meget hvad vil have en betydning for, hvordan indtægterne fra fiskeriet bliver fordelt. 

Rikke Becker Jacobsen har forsket i grønlandsk fiskeriforvaltning. For hende giver det god mening, at en ny fiskerilov er længe undervejs, for der er mange hensyn, der skal inddrages i arbejdet. Foto © : Aalborg Universitet

- Hvis der kommer et stærkt fokus på at omstrukturere det kystnære fiskeri, og eksempelvis hæve ressourcerenterne, så kunne man jo godt forestille sig, at der vil komme et højere overskud til landskassen, siger hun og fortsætter: 

- Til gengæld kunne jeg godt forestille mig, at der vil være nogle lokale økonomier og lokale hushold langs kysten, som ikke længere vil kunne have den samme gavn af fiskeriet. Og det vil kunne få ret store konsekvenser i de her meget fiskeriafhængige samfund.

20 år undervejs

Den gældende fiskerilov er fra 1996, og der har været lavet mange tilføjelser eller ændringer siden da.  Der har samtidig flere gange været optræk til en ny fiskerilov, men gang på gang er lovforslagene blevet forsinkede og udskudt.

Faktisk har man siden årtusindeskiftet efterlyst en ny fiskerilov. I starten af 00’erne blev der lavet en fiskerikommission, der skulle udarbejde en betænkning med en række anbefalinger, og i 2009 fremlagde kommissionen betænkningen, der altså skulle danne grundlag for en ny fiskerilov. Det skete dog ikke.

Igen i 2019 nedsatte naalakkersuisut en fiskerikommission, der blandt andet bestod af fisker- og fangerorganisationerne KNAPK og SQAPK, lønmodtagerorganisationen SIK og Grønlands Erhverv. Efter to års arbejde kom fiskerikommissionen i 2021 med en række anbefalinger til, hvordan fiskeriloven kan se ud.

Én af anbefalingerne lød blandt andet på, at loven skal være med til at modernisere fiskeriet og gøre det bæredygtigt. Det skal sikres, at der er fisk at fange i fremtiden, og at fangerne dermed også kan tjene penge.

En anden anbefaling lød på at få lavet en licensstyrelse, som udsteder kvoter og licenser. Styrelsen skulle være uden politikere for på den måde at undgå, at politikerne blander sig i kvoterne, og dermed sikrer et armlængdeprincip.

Den daværende naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Aqqaluaq B. Egede (IA), mente dog ikke, at fiskerikommissionens anbefalinger var tilstrækkelige til, at politikerne kunne lave en ny fiskerilov. Derfor blev loven altså udskudt endnu en gang. 

Og det har konsekvenser, at den nye lov har måtte lade vente på sig, mener Rikke Becker Jacobsen. 

- Den største konsekvens er jo nok det her med, at der fiskes over den biologiske rådgivning. Altså overfiskeri er jo en problemstilling, der har været længe i Grønlands fiskeri, siger hun. 

Svær at få på plads med skiftende ministre

At arbejdet med en ny fiskerilov har været yderst udfordrende tydeliggøres også, når man ser på, hvor mange politikere, der skiftevis har siddet med ansvaret for lige netop det. Siden Selvstyret blev indført i 2009 er naalakkersuisoq for fiskeri og fangst blevet udskiftet hele 13 gange.

Alene i denne valgperiode er det tredje gang, at en ny naalakkersuisoq sætter sig for bordenden i Departementet for fiskeri og fangst. Og det har vakt kritik fra oppositionen. Blandt andre fra partiformand fra Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen.

- Efter min overbevisning ville der i det mindste have været et politisk forlig eller en politisk drøftelse, hvis den samme mand havde siddet der hele tiden. Det er uden tvivl. Det er klart, når man skifter ud tre gange, så fortabes meget af det, man har forhandlet om, udtalte han til KNR kort efter den seneste rokade i naalakkersuisut.

Rikke Becker Jacobsen ved ikke konkret, hvad det har haft af betydning for lovarbejdet med de mange udskiftninger i departementet. Men hun anerkender, at man nok kommer længst med en politiker, der prioriterer opgaven højt.

- Sidste gang, der blev lavet ændringer i fiskeriloven, var under Ane Hansen (IA), tror jeg, som gik meget målrettet i gang med arbejdet. Så der er helt klart noget omkring en minister, der har et kraftigt formuleret ønske til ændringer.

Samtidig nytter det ikke noget, at politikerne bare trumfer deres egen holdning igennem. En god og holdbar fiskerilov skal nemlig bygges på kompromiser, mener hun. 

- Jeg tror, at der skal dialog til, og at der er en grund til, at det tager så lang tid. For det er kompliceret at blive enige om, hvad problemet egentligt er, men også hvilken løsning der har de bedste konsekvenser, siger hun og fortsætter. 

- Så jeg tænker, at det er sundt at holde fast i den her ambition om at få inddraget mange forskellige perspektiver i sin beslutning.