Fisk får lufthavn på vingerne: Sådan finansieres Qaqortoqs nye landingsbane
En stor stime lodder mellem Grønland og Island spiller en rolle, når det gælder om at skrabe penge sammen til den nye lufthavn i Qaqortoq.
Det fremgår af den nye finanslovsaftale for næste år, som de fire partier Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Demokraatit og Atassut skrev under på torsdag.
Lufthavnsprojektet i Sydgrønland er endnu ikke lettet fra tegnebrættet. For det er endnu ikke lykkes at finde nogen firmaer, der kan bygge det inden for det budget, som det forhenværende naalakkersuisut havde fastsat.
Men i den nye finanslovsaftale giver politikerne nu et bud på et regnestykke, der skal gøre planerne til virkelighed.
LÆS OGSÅ Fire partier er enige om finansloven
I alt skulle der findes 462 millioner kroner på finansloven for at nå op på de 1 milliard og 44 millioner kroner, som den 1.500 meter lange landingsbane efter planen kommer til at koste.
172 af de 462 millioner tages direkte fra landskassen. Det er penge, man bevilger ud fra en beregning, der viser, at Selvstyrets skatteindtægter bliver højere i 2022, end det ellers var forudset.
Lufthavnspakken
Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat skal forlænges til 2200 meter, så de kan blive landets nye atlantlufthavne.
Derudover bygges en ny regional lufthavn i Qaqortoq med en landingsbane på 1500 meter.
Politikerne forventer nemlig, at priserne på fisk og skaldyr, der har været i frit fald under corona, kommer til at svømme op ad igen til næste år.
Og det kommer til at smitte af på landskassens indtægter i form af afgifter og skatter.
Kroner på krogen
De resterende 290,5 millioner findes på fire forskellige fronter.
For det første forventer politikerne, at loddefiskeri trækker 45,5 millioner kroner i land i 2022.
Her drejer det sig især om fiskeri fra bølgerne mellem Østgrønland og Island.
For det andet regner man med, at tele- og postselskabet Tusass bidrager med 150 millioner kroner i årene fra 2026 til 2028.
Qaqortoq lufthavn
Deloitte har lavet en økonomisk vurdering af en lufthavn i Qaqortoq.
Lige nu foregår lufttrafikken i Sydgrønland gennem Narsarsuaq. En ny lufthavn i Qaqortoq skal erstatte lufthavnen i Narsarsuaq.
Men lufthavnsprojektet er aldrig rigtig kommet i gang. Det er selvom, at der har været afholdt to udbudsrunder på projektet.
Men alle indkomne bud fra mulige byggefirmaer har slået totalt hul i det budget, som det tidligere Naalakkersuisut med Kim Kielsen (S) i spidsen fik forhandlet hjem.
Derfor bad naalakkersuisoq for infrastruktur, Naaja Nathanielsen (IA) om nye beregninger for økonomien i en mulig lufthavn i Qaqortoq.
For det tredje satses der på, at såkaldte bruttoskatter fra lufthavnsbyggerierne kommer til at bidrage med 20 millioner i 2024 og 10 millioner i 2025, i alt 30 millioner kroner.
Her er der tale om den skat, som udefrakommende arbejdskraft, betaler.
Altså: Når en håndværker fra et andet land arbejder på et af lufthavnsbyggerierne, bliver hans eller hendes løn beskattet.
Den skat går til landskassen, og derfra bliver pengene ført over til lufthavnsbyggeriet.
Millioner kom ikke ud at flyve
For det fjerde hentes der 65 millioner fra Air Greenland.
Det er penge, som Selvstyret gav Air Greenland sidste år som en såkaldt underskudsgaranti på grund af corona.
Men flyselskabet fik alligevel passagerer nok med ombord til, at det ikke fik brug for pengene alligevel.
Og derfor er de nu sendt tilbage i landskassen og kan derfor bruges til at bygge lufthavnen.
Finansloven skal tredjebehandles på tirsdag, og der kan man altså forvente at forslaget bliver godkendt med enighed hos de fire partier, som er Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Atassut og Demokraatit.
LÆS OGSÅ Siumut: Parisaftalen en hæmsko for vores deltagelse i finanslovsforliget
Siumut er ikke med i finanslovsforliget, fordi de er uenige om Naalakkersuisuts ønske om at indgå Parisaftalen.
Overordnet set forventer aftalepartierne et overskud på 7,6 millioner kroner til næste år og et samlet overskud på 107,7 millioner kroner frem til 2025.