Færøerne siger ja til luftradar efter lang tids debat
Et såkaldt "overvågningshul" i luftrummet mellem Island, Norge og Storbritannien vil blive dækket med en ny luftradar på Færøerne.
Det er planen, efter den færøske landsstyremand for udenrigsanliggender Jenis av Rana (Miðflokkurin) og den danske forsvarsminister Morten Bødskov (S) torsdag underskrev en foreløbig aftale om radaren.
En aftale, som Forsvarsministeriet har døbt et "forståelsespapir".
Luftvarslingsradar på Færøerne
Radaren skal stå på fjeldet Sornfelli uden for Thórshavn og skal kunne overvåge luftrummet i en rækkevidde op til 400 kilometer.
Det dækker et område, som NATO-radarer på Island og Skotland i dag ikke kan nå. Det betyder, at fly - for eksempel fra Rusland - kan flyve uset rundt her.
Der er afsat 390 millioner kroner til radaren i den Arktiske Kapacitetspakke, som et flertal i Folketinget vedtog sidste år.
- Radaren vil indgå i det samlede overblik over luftrummet i området og hvem, der opererer omkring Rigsfællesskabet. Det vil gavne fællesskabet i en tid, hvor Europas sikkerhed er truet, siger forsvarsminister Morten Bødskov.
Uenighed i Lagtinget om radar
Bødskov takker Jenis av Rana for et godt samarbejde. Men faktisk har Danmark måtte vente længe på, at Færøerne sagde ja til radaren.
Den er en del af den Arktiske Kapacitetspakke, som Folketinget vedtog sidste år.
Men det færøske lagting var ikke spurgt forinden - ligesom Inatsisartut heller ikke var i de dele af pakken, som omhandlede Grønland.
LÆS OGSÅ Danmark og USA: Flere amerikanske radarer kan være på vej i Grønland
Og det vakte kritik hos flere færøske partier. Også selv om Jenis av Rana har ret til at sige ja til radaren uden afstemning i Lagtinget.
Blandt andet løsrivelsespartiet Tjóðveldi mente, at Lagtinget bør få flere oplysninger om forsvar og sikkerhed fra Folketinget og den danske regering, mens Javnaðarflokkurin er imod en NATO-radar på Færøerne.
Samtidig udløste sagen en diskussion om, hvorvidt Færøerne mere aktivt skal melde sig ind i NATO. Landet er nemlig, ligesom Grønland, aldrig blevet spurgt om NATO-medlemskab, men automatisk med på grund af Danmarks medlemskab.
Desuden foreslog flere oppositionspartier, at Færøerne skulle have en form for betaling for at lægge fjeld til radaren, for eksempel en bedre handelsaftale med EU, da mange NATO-lande er med i EU.
Men det ser ikke ud til, at nogen af delene er blevet indfriet i den radar-aftale, som Færøerne og Danmark har underskrevet.
Dog har Færøerne onsdag fået ja til, at Danmark betaler et nyt, længe ønsket fængsel på øerne. Men at det skal ses som betaling for radaren, afviser statsminister Mette Frederiksen (S) over for DR.
- Det kan jeg fuldstændig afvise. De to ting har intet med hinanden at gøre, siger hun.
NATO-radarer på vej herhjemme
Den seneste uge har vist, at Grønland formentlig bliver næste land til at forhandle med Danmark om flere NATO-kystradarer.
Sidste uge kunne KNR fortælle, at USA ønsker at opsætte radarer flere steder i Grønland. Det er nu bekræftet fra både den amerikanske ambassade i i København, Naalakkersuisut og den danske regering.
LÆS OGSÅ Opposition: Det kan vi bruge amerikanske radarer til
Og et flertal i Inatsisartut ser positivt på udmeldingen. Både Naleraq og Demokratiit mener, at det kan være en mulighed for at forhandle sig til nogle fordele for Grønland.
- Vi vil støtte op om det, hvis det giver bedre muligheder indenfor uddannelse, og hvis det giver flere arbejdspladser. Måske kan der også være servicekontrakter, der minder om den i Pituffik, siger Atassuts formand Aqqalu Jerimiassen.
