EU's sælforbud har haft konsekvenser for inuit
EU har krænket oprindelige folks rettigheder med deres forbud mod handel med sælskind og undladt at leve op til deres ansvar for at kommunikere til omverdenen om den undtagelse, der skulle sikre et fortsat marked for inuit-skind.
Det er en af konklusionerne i en master, der er lavet ved University of Montpellier af Marie Yvonne Rasmussen.
I 2008 indførte EU et forbud mod import og handel med sælskind af hensyn til dyrevelfærd. Forbuddet var konsekvensen af flere års kampagner fra dyrevelfærdsorganisationer med blandt andet billeder af babysæler, der bliver slået ihjel med køller.
LÆS OGSÅ Europaparlamentsmedlem: Det bliver svært at fjerne sælforbuddet
EU har ikke beskyttet Inuit
I sin master behandler Marie Yvonne Rasmussen, hvilke konsekvenser forbuddet har haft for inuit.
- Den vigtigste hovedkonklusion, jeg er kommet frem til i min master, er, at EU ikke lykkedes med at beskytte de oprindelige folk, der bor i relation til EU, og det er denne her sælskindslovgivning et meget klart eksempel på, fordi den giver mange ulemper i forhold til inuit og sælfangst, siger hun.
LÆS OGSÅ Kraftig canadisk reaktion på sælforbud
Man har helt fra start indført en inuit-undtagelse i forbuddet, som skulle tage højde for markedet for inuitsælskind, men det har altså ikke virket, mener forfatteren.
I sin master konkluderer hun:
- At det ikke lykkedes EU at beskytte de indfødte folk, der bor i EU herunder inuit, men at EU sådan set heller ikke implementerer sin egen lovgivning, sådan som de skriver, de vil, siger hun.
EU skulle have kommunikeret undtagelsen bedre
Som en del af lovgivningen er det nedskrevet, at EU skal lave en kampagne og informere om inuit-fangst, kultur og levevis, så de mennesker, der gerne vil købe sælskind, ved, at det er fuld ud lovligt og bæredygtigt, så længe skindene stammer fra inuit.
LÆS OGSÅ Aggressive dyreværnsorganisationer banede vejen for sælforbud
Men den kampagne er aldrig blevet søsat, og som konsekvens har lovgivningen ifølge Marie Yvonne Rasmussen forringet muligheden for økonomisk udvikling i inuitsamfundene - undtagelsen til trods. Det grænser til en overtrædelse af oprindelige folks rettigheder, mener hun.
Med sin master håber hun at kunne råbe magthaverne i Bruxelles op og gøre dem opmærksomme på netop den problemstilling.
- Det ville jo være fedt, hvis det kunne gå op for flere EU-politikere og andre, at der har været nogle konsekvenser ved denne her lovgivning, som de ikke har haft øje for, da de vedtog den, siger hun og uddyber:
- På længere sigt kunne man jo håbe på, at EU vil ændre i lovgivningen, så den bliver mere fordelagtig for inuit og måske gøre alvor af denne her informationskampagne, som de skriver i lovgivningen, at de vil lave, siger Marie Yvonne Rasmussen.
EU-Kommissionen skal senest i december 2019 aflevere en evalueringsrapport om implementering og konsekvenser af lovgivningen, og Marie Yvonne Rasmussen håber, at hendes master kan blive en del af evalueringen.
