EU satser på canadisk mineselskab i Østgrønland
Da formanden for Europa-Kommission, Ursula von der Leyen, var i Nuuk, fortalte hun om samarbejdet med Grønland om minedrift.
Under sit oplæg i Katuaq nævnte hun blandt andet projektet Piiaaffik ved Malmbjerget, syd for Mestersvig.
- Denne kan blive et af Grønlands største foretagender. Hvis vi gør det godt, kan den generere op mod 90 millioner euro - 672 millioner kroner - om året til landet i værdi, sagde Ursula von der Leyen.
Greenland Resources er det canadiske mineselskab, som står bag projektet. I juni sidste år fik de deres udnyttetilladelse.
I naalakkersuisuts Politisk-Økonomisk beretning for 2026 står der, at selskabet er i færd med at lave et udkast til miljøvurderingen (VVM) og den samfundsmæssige bæredygtighedsvurdering (VSB).
KNR mødte direktøren, Ruben Shiffman, til en samtale efter Ursula von der Leyens pressemøde med Jens-Frederik Nielsen (D).
- Jeg er meget spændt. Det her er et teamwork, og det vigtigste er lokalsamfundet i Ittoqqortoormiit. Vi vil gerne gøre en hel del for dem. Det skal bare ske på det rette tidspunkt og i koordination med naalakkersuisut.
Landets største projekt
KNR har tidligere beskrevet, hvordan selskabet forventer at bryde 12,8 millioner tons molybdæn om året, som i de isfri måneder skal sejles til udlandet fra et kajanlæg i Mestersvig.
Derudover har selskabet tidligere fortalt, at de vil ombygge landingsbanen ved Station Mestersvig, så den kan bruges til civile flyvninger af selskabet og resten af Grønland hyppigere end i dag.
Hvis minen får de sidste godkendelser, forventer Ruben Shiffman, at det vil tage fire år at bygge minen. Desuden forventer han, at minen kan stå for 30 procent af Grønlands bruttonationalprodukt gennem skatter.
- Alle vil have Molybdæn fra Grønland. Du kan ikke lave forsvarsklassificerede legeringer uden Molybdæn.
Samarbejde med Europa
Sidste uge var Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, i Bruxelles for at tale med EU-politikerne.
Her efterspurgte han flere europæiske virksomheder, som kan tage imod råstoffer fra Grønland og forarbejde dem.
Ruben Shiffman fortæller, at Greenland Resources allerede har en lang række samarbejdspartnere i netop EU.
- Vi har bindende aftageraftaler med de største stålselskaber i Europa. Det her er ikke et teoretisk projekt, det er allerede en økonomisk interesse for de europæiske stålproducenter.
Her nævnes det finske selskab Outokumpu, europas største producent af rustfrit stål. Direktøren fortæller, at aftageraftalen lyder på 2,4 milliarder dollars i 10 år og kan forlænges til en periode på 20 år.
- Vi har også bindende aftageraftaler med svenske SSAB, som er et af de største forsvarsklassificerede stålproducenter i Europa.
- De har lige underskrevet en stor aftale med Reinmetal, det største forsvarsselskab i Europa. Så vi har cirka 80 procent af det tyske marked dækket. Den tyske regering er meget involveret i projektet, siger Ruben Shiffman.
Forholdet til naalakkersuisut
KNR har siden marts beskrevet, hvordan det amerikanske olieselskab, Greenland Energy, og naalakkersuisut har ligget i konflik med hinanden.
Ruben Shiffman vil ikke kommentere på det andet selskab. Men han fortæller, at Greenland Resources har haft et fortinligt samarbejde med naalakkersuisut hele vejen igennem.
- Vi har interageret med mange myndigheder verden over. Jeg må sige, at vores erfaring med de grønlandske myndigheder er meget positive. De gør meget med de få midler, og de vil virkelig gerne have, at projektet kan lade sig gøre.
Lignende fortæller direktøren, at de høje miljøstandarder samt bureaukratiet i Grønland er noget, som deres samarbejdspartnere i Europa ser som en styrke fremfor en hæmsko.
- Naalakkersuisut har været meget støttende, og reglerne er meget klare. Miljøstandarderne er efter min mening de højeste i verden. Det giver en stærk troværdighed til Arktis. Det er meget vigtigt for europæerne.
Lokalsamfund
De sidste godkendelser mangler stadig.
Derfor kan direktøren heller ikke blive konkret på nuværende tidspunkt om, hvordan selskabet agter at bidrage til de forskellige lokalsamfund i Østgrønland.
Men Ruben Shiffman glæder fortæller, at der er et godt samarbejde, og han glæder sig til at kunne blive mere konkret.
- Hvis det her projekt bliver til virkelighed, er der mange virkelig spændende muligheder, som kan komme til lokalsamfundene på østkysten. Men vi bliver nødt til at starte projektet, før vi kan levere på det.
Den canadiske direktør er dansk gift, og i sidste sætning af interviewet, som er foretaget på engelsk, slår han over i dansk.
- Vi har allerede forpligtelser, og vores virksomhedsstruktur er at dele. Som vi siger på dansk: 'Vi er gode mennesker'.
