Greenland Resources A/S skal udvinde metaller i Nordøstgrønland
Råsttofselskabet Greenland Resources A/S har i dag, torsdag, underskrevet en tilladelse med Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja Nathanielsen, om at udvinde molybdæn og magnesium nord for Ittoqqortoormiit nær Mestersvig.
Råstofselskabet Greenlad Resources A/S har fået tilladelse til at udvide molybdæn og magnesium.
Selskabet vil endnu ikke oplyse, hvornår udvindingen begynder, men hvis den går i gang, forventes den at vare i op til 20 år.
I den periode forventer selskabet en årlig omsætning på 700 millioner dollars.
KNR spurgt bestyrelsesformanden for Greenland Resources A/S, Ruben Shiffman, hvordan projektet vil gavne Grønlands økonomi:
– De indtægter vil gennem selskabets skattebetaling give Grønland omkring 1 milliard dollars over de 20 år, siger han.
Det svarer i dag ca. til 6,5 milliarder danske kroner.
Nu skal der findes investore
Næste skridt bliver nu at finde investorer til at finansiere opstarten af projektet. Når finansieringen er på plads, vil det canadiske mineselskab – som beskæftiger oprindelige folk – sende medarbejdere til Grønland for at oplære dem, der skal arbejde på projektet.
Aftalen bliver også modtaget positivt af naalakkersuisoq for råstoffer:
– Vi får gavn af det på flere måder. Selskabet vil også skabe arbejdspladser, og de vil handle lokalt i Ittoqqortoormiit. Derudover vil opgaver blive givet til lokale og private virksomheder i kommunen, lyder det fra Naaja Nathanielsen.