Mineprojekt ved Mestersvig er kommet stort skridt nærmere virkelighed

En ny mine ved Mestersvig skal være arbejdsplads for flere hundrede ansatte, særligt fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Selvstyret har sendt deltaljer om projektet i offentlig høring.
12,8 millioner tons malm skal brydes om året i minen ved Mestersvig. Fotoet her stammer fra nikkel-minen Raglan i Canada. Foto © : Adamie Delisle Alaku. Arkivfoto.
11. november 2022 07:09

Tyve kilometer fra Mestersvig Lufthavn i Østgrønland har ansatte fra det canadiske selskab Greenland Resources Inc. siden 2009 undersøgt et område nær Malmbjerg.

Området indeholder nemlig grundstoffet molybdæn, som er et metal, der bliver brugt i industrien, og et middel, der indgår i flere enzymer og vitaminer.

Og det vil Greenland Resources Inc. meget gerne udvinde i en mine og sælge til udlandet.

Selskabet har derfor lavet to lovpligtige kommissorier: ét om projektets samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) og ét om projektets virkninger på miljøet (VVM).

Hvad er VVM og VSB?

Det er et lovkrav, at selskaber inden for bl.a. råstofindustrien laver rapporter, som viser, hvordan et anlægsprojekt påvirker lokalområdet, miljøet og samfundet.

Rapporterne skal sendes i offentlig høring.

VVM står for 'Vurdering af Virkningerne på Miljøet".

En VVM-rapport skal fortælle, hvordan fx et mineprojekt eller et byggeri vil indvirke på fx dyreliv, fauna, vandkvalitet og miljøets sundhed. Den skal også oplyse, hvordan ejeren bag projektet vil forsøge at minimere skaderne, hvis projektet for eksempel er skidt for miljøet.

VSB står for "Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed".

En VSB-rapport skal give et billede af, hvordan et projekt indvirker på samfundet, for eksempel muligheden for job og vækst i lokalområdet og på landsplan.

Kilde: Nalakkeruisut.gl

Begge kommissorier er nu godkendt af Selvstyret og sendt i offentlig høring. Du kan læse både kommissorier og høringssvar her. 

Aqqaluaq B. Egede (IA), naalakkersiusoq for råstoffer og justitsområdet, har en forventning til, at mineprojektet kan skabe økonomisk vækst og flere jobmuligheder for borgere i især Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.

Han vil derfor snart rejse til Ittoqqortoormiit og tale med indbyggerne om mine-planerne. 

- Yderligere dialog med selskabet og de lokale borgere i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq vil kaste mere lys over projektets muligheder for at gavne Østgrønland på en bæredygtig måde, siger han.

Åben mine med transport fra Mestersvig lufthavn

Minen er planlagt som en åben mine, der skal være i gang døgnet rundt - året rundt.

Her skal 12,8 millioner tons malm brydes om året. Det er inde i malmen, at grundstoffet molybdæn gemmer sig.

Greenland Resources Inc. forventer at kunne udvinde 22.000 tons koncentrat af molybdæn over 18 år, som er den forventede levetid for minen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut godkender spæde skridt mod mineprojekt ved Qeqertarsuatsiaat

Tailings, som er et restprodukt fra udvindingen, skal transpores væk fra minen i et 28 kilometer langt rør og dumpet i Noret. Området Noret indeholder i forvejen forurenende stoffer som bly og zink fra en tidligere mine, som var i fjeldet Blyklippen fra 1956 til 1963.

Når molybdæn er udvundet fra minen, skal det sejles til udlandet fra et kajanlæg i Mestersvig i de isfri måneder.

Til gengæld ønsker Greenland Resources Inc. at transportere al personale og mindre maskiner til og fra området med fly fra lufthavnen i Mestersvig. Det skal dog først afklares med Forsvaret, som bruger lufthavnen.

Selskab: Så mange grønlandske ansatte som muligt

Greenland Resources Inc. forventer at kunne ansætte 500 medarbejdere i anlægsfasen og 300 medarbejdere, når minen er oppe at køre. 

Og det skal så vidt muligt være grønlandske medarbejdere, der skal ansættes.

Mineprojekt i Østgrønland

Det canadiske selskab Greenland Resources Inc. vil udvinde grundstoffet molybdæn i en mine cirka 30 kilomester vest for kysten til Mestersvig.

Molybdæn bruges blandt andet i stålindustrien.

Planen er, at minen kan køre i døgndrift i 18 år og i perioden udvinde 22.000 tons koncentrat af molybdæn.

Minen forventes at have 300 til 500 ansatte.

Det vil dog ske gradvist, da lokal ansatte først skal oplæres af udenlandske specialister, skriver selskabet i deres kommissorium for samfundsmæssige bæredygtighed (VSB).

- Det er GRI's hensigt at besætte så mange teknisk- og maskindrevne stillinger med grønlandsk personale, når de
grønlandske medarbejdere er blevet tilstrækkelig opkvalificeret til at udføre de krævede opgaver, står der.

Påvirkning på miljøet skal undersøges nærmere

Jameson Land, hvor Mestersvig og Malmbjerget ligger, er ret urørt. Her lever blandt andet isbjørne, moskus, sneharer og et betydeligt antal gæs. 

Selskabet skriver i sin miljøvurdering af projektet, at indbyggerne i Ittoqqortoormiit dog ikke har nogen jagt- eller fiskeri-interesse i området omkring Mestersvig. Det er baseret på møder med indbyggerne fra byen i oktober 2019, skriver Greenland Resources Inc.

Det er primært kun to personer fra Sirius-Patruljen, som er fast udstationeret på Mestervig Station, der kommer i området.

LÆS OGSÅ Bakterier har spist 82 procent af olieforureningen i Mestersvig

Men der findes planter på Jameson Land, som er meget sjældne. Enkelte planter findes faktisk primært i det område.

Det forventes ikke, at dyr og vegetation tager skade af mineproduktionen, selv om der er risiko for støv fra produktionen, står der er i miljøvurderingen.

Flere steder i kommissoriet for miljøpåvirkningen står dog, at der skal foretages flere prøver, blandt andet af vand i området, for at være sikker på, hvordan vand i området påvirkes. Det gælder også mængden af vand, da gletsjerne i området smelter i stigende fart. 

Greenland Resources Inc. skriver dog direkte omkring havvandet: 

- Det marine miljø forventes at blive påvirket af mineaktiviteterne ved Malmbjerget, selvom selve minebruddet vil være placeret langt fra det marine miljø.