Múte B. Egede i EU: Involver jer mere, før andre gør det
Tidligere fremgik det af artiklen, at EU-Kommissionen vil give fire milliarder kroner om året. Men det korrekte er fire milliarder i en periode fra 2028 til 2034. KNR har rettet efter henvendelse fra departementet.
- Hvis der ikke kommer europæiske selskaber, kommer der andre interesserede. Hele verden er i gang med at finde ud af, hvordan man kan få fat i kritiske mineraler.
- Så det er en opfordring til jer parlamentarikere i EU. Hvis ikke I bider på, så er der andre, som gør det. For mulighederne, økonomien og udviklingen går stærkt. Vi kan mærke, det rykker sig.
Sådan lød det fra Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, da han blev spurgt ind til et samarbejde på råstofområdet med EU.
Onsdag deltog han i Europa-Parlamentets udviklings- og udenrigskommitéer, hvor de europæiske politikere kunne stille ham spørgsmål.
Overordnet bakkede alle politikerne op om Grønlands ret til selvbestemmelse samt udviste deres støtte til Grønland i konflikten med USA.
Spørgsmålene gik på en lang række emner, hvor Grønlands råstoffer var øverst på dagsordenen.
Men først åbnede Múte B. Egede op om, hvad naalakkersuisut og EU har samarbejdet om det seneste år.
Nye EU-investeringer
Som KNR tidligere har dækket, så forventes EU og naalakkersuisut at indgå en ny investeringsaftale på omkring 1,1 milliarder kroner - tilsvarende 150 millioner euro.
Europa-Kommissionen har i forvejen til hensigt at fordoble deres tilskud til Grønland i deres nye budget fra 2028 til 2034, så de fremover giver fire milliarder kroner i perioden.
Den ventede investeringspakke er en separat aftale. Det fortalte Aqqaluaq B. Egede (IA), naalakkersuisoq for finanser, under fremlæggelsen af finanslovsforslaget sidste måned.
Múte B. Egede kom ikke ind på detaljerne i sin åbningstale til EU-kommitéerne, men han udviste sin taknemmelighed.
- Vi er taknemmelige for den særlige investeringspakke, som kommissionen har offentliggjort.
- Investeringspakken kan allerede implementeres under den nuværende budgetplan. Detaljerne bliver offentliggjort næste mandag af Ursula von der Leyen under hendes besøg til Nuuk.
Ud over investeringspakken fortalte Múte B. Egede, at Grønland mangler investeringer i lufttrafikken og kritisk infrastruktur, som EU også er velkommen til at støtte.
Styrket EU-samarbejde
Politikerne ville høre, om Grønland vil være en del af EU i fremtiden, samt hvad EU kan gøre for at udvikle sit partnerskab med Grønland.
Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), udtalte oktober sidste år, at det ikke er naalakkersuisuts holdning, at Grønland skal være med i EU. Dog ønsker de et tættere samarbejde.
Siden har situationen med USA nået nye højder i januar, som igen har fået EU-politikere til at spørge, om ikke det vil være bedre for Grønland at genindtræde i EU.
- Jeg afviser det ikke, men jeg vil hellere vende det om for at sige, at vi kan videreudbygge det partnerskab, vi allerede har, sagde Múte B. Egede.
- Vi skal være nysgerrige over for hinanden og finde ud af, hvor vi kan arbejde sammen for at gøre begge partnere stærkere.
Investering i minedrift
Sidste december fremlagde Europa-Kommissionen strategien RESourceEU. Den muliggjorde, at EU nu kan investere direkte i mineprojekter.
Under mødet i EU fortalte Múte B. Egede, at Europa-Parlamentet senere på året skal drøfte og stemme om nye ændringer til deres råstoflovgivning.
De foreslåede ændringer bliver støttet af naalakkersuisut, da det giver nye muligheder for, at EU kan samarbejde med Grønland om minedrift.
- Grønland kan hjælpe EU med at sikre forsyningskæderne af kritiske mineraler, samtidig med at I hjælper Grønland med at diversificere økonomien. Men for at dette kan fungerer, skal der være europæriske aftagervirksomheder.
- Vi mener, at disse ændringer vil skabe bedre muligheder for europæisk aftagerindustri.
Flere af politikerne var bekymrede for, hvorvidt Grønland på egen hånd kan oprette en mineindustri uden at bukke under for presset fra udenlandske kræfter.
Politikerne ville derfor vide, hvordan naalakkersuisut vil sikre, at minedriften foregår på grønlandske vilkår.
Múte B. Egede forsikrede politikerne om, at de ikke bør være bekymrede.
- Grønland har en af de hårdeste lovgivninger i verden, i forhold til miljøkrav for råstofudvinding. Det er nok derfor, vi ikke har hundredvis af miner i dag, svarede Múte B. Egede.
- I foråret afviste vi et projekt, der havde været i gang længe. Befolkningen sagde nej til en mine i Kuannersuit, hvor der er uran. Vi har integriteten til at sige nej, hvis det går ud over miljøet, og til at sætte høje miljøkrav.
Kina og stormagter
Kina oprettede i sidste måned deres første permanente handelssejlrute gennem Arktis. Det skrev Financiel Times.
Múte B. Egede fik derfor spørgsmålet: Hvordan ser du Kinas rolle i Arktis, og hvad mener du, EU's svar bør være?
- Vi skal se på, hvordan vi kan styre vores fremtid i forhold til Kinas og andre landes rolle i Arktis. Så længe klimaforandringerne er der, vil stormagterne komme.
- Det er derfor, jeg bliver ved med at sige, at vi skal stå sammen og gøre hinanden stærke, så vi kan prøve at tegne en fremtid på vores fælles værdier i vores del af verden.
Naalakkersuisoq opfordrede gentagende gange EU til at involvere sig mere og være nysgerrige i forhold til Grønland.
- Det har vi brug for. I den verden vi lever i, hvor autokratier desværre vokser, og vores fælles værdier bliver udfordret, skal ligesindede nationer stå sammen til det sidste.
- Hvis ikke vi gør det, er det ikke blot Grønlands fremtid, der er på spil, men hele vores fælles fremtid.
