Enoksen ærgrer sig over mistet post

Hans Enoksen var en del af Kim Kielsens rokade i Naalakkersuisut, der blev foretaget mandag. Og det er den rutinerede politiker ikke udelt begejstret for.
Foto © : KNR
26. april 2017 09:52

I oktober blev Hans Enoksen, Partii Naleraq, udpeget som Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, da Kim Kielsen inviterede partiet ind i koalitionen sammen med Inuit Ataqatigiit.

LÆS OGSÅ Comeback og rokader i Naalakkersuisut

Et halvt år senere er det igen blev tid til en omrokering og en ny post til den tidligere landsstyreformand, der fremadrettet skal være naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel og energi. Enoksen siger til KNR, at han gerne var blevet som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.

- Jeg vil ikke skjule, at jeg er meget ærgerlig over at skulle give slip på Departementet for fiskeri og fangst, siger han og uddyber:

- Min viden og følelser ligger hos fiskerne og fangerne, og jeg føler, at jeg har udført mine opgaver der loyalt. Derfor er det tungt at stoppe der, siger Hans Enoksen til Qanorooq.

LÆS OGSÅ Vittus går i protest og udfordrer Kielsen

Hans Enoksen er dog ikke blevet tvunget til at forlade posten. Kim Kielsen forklarer i Qanorooq, at han spurgte Enoksen, om var villig til at overtage en række ansvarsområder fra Vittus Qujaukitsoq, der mandag forlod Naalakkersuisut i protest. Og det svarede Naleraq-formanden altså 'ja' til.