Comeback og rokader i Naalakkersuisut

Opdateret klokken 11.45: Mandag er store rokadedag i Naalakkersuisut. Vittus Qujaukitsoq forlader sine områder. Suka K. Frederiksen overtager udenrigsområdet, mens Hans Enoksen overtager erhverv, arbejdsmarked og energi.
Karl Kristian Kruse får dermed comeback i stolen som ansvarlig for fiskeri og fangst her i landet. Han forlod samme post i maj måned sidste år. Det er altså mindre end et år siden, at han forlod Naalakkersuisut med argumentet om, at han ville have bedre tid til sine familie.
Men nu har han altså igen tid til posten som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst. Her kan du læse mere om hans afgang i maj sidste år:
LÆS OGSÅ Karl Kristian Kruse usikker på fremtiden
Sådan ser det nye Naalakkersuisut ud:
Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit fortsætter som Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender,
Familie, Ligestilling og Justitsvæsen.
Hans Enoksen, Partii Naleraq bliver medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked,
Handel og Energi.
Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit bliver medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Skatter.
LÆS OGSÅ Qujaukitsoq trækker sig
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit bliver medlem af Naalakkersuisut for Sundhed og Nordisk
Samarbejde.
Doris Jakobsen, Siumut bliver medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning
og Kirke.
Suka K. Frederiksen, Siumut bliver medlem af Naalakkersuisut for Selvstændighed,
Udenrigsanliggender og Landbrug.
Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit bliver medlem af Naalakkersuisut for Råstoffer.
Erik Jensen, Siumut bliver medlem af Naalakkersuisut for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter,
Infrastruktur og Boliger .
Karl-Kristian Kruse, Siumut bliver medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri og Fangst.
Kim Kielsen overtager som formand for Naalakkersuisut natur- og miljøområdet fra Suka K. Frederiksen.
LÆS OGSÅ Karl Kristian Kruse ude af Naalakkersuisut
LÆS OGSÅ Karl Kristian Kruse usikker på fremtiden
KNR kunne tidligere på formiddagen fortælle, at Hans Enoksen forlader Naalakkersuisut. Der var dog tale om en misforståelse.