Elever er syge og lærere siger op: Skole i Maniitsoq fortsat ramt af skimmelsvamp
Lærere og elever på Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq er syge og stressede. Deres skole er nemlig ramt af skimmelsvamp.
- Jeg har fået udslæt på kroppen, og jeg har flere gange har været til lægen, siger Tuperna Lyberth, som underviser i 2. klasse og er en af lærernes tillidsrepræsentanter.
Indenfor den seneste måned har to af hendes kollegaer sagt deres job op, fordi de ikke kan holde ud at færdes på skolen. Og flere lærere er klar til at følge trop.
- Jeg er træt, når jeg kommer hjem. Jeg har ingen energi sidst på dagen, siger Tuperna Lyberth.
Men det er ikke første gang, at lærerne og eleverne står i denne situation.
Sidste år fandt et rengøringsfirma skimmelsvamp i skolens idrætshal, lærerværelse og andre lokaler. Det gjorde, at eleverne blev rykket rundt og undervist i andre lokaler på skolen, og at skolepasningen flyttede til nye lokaler i byen.
Derfor krævede forældre, lærere og elever, at Qeqqata Kommunia byggede en ny skole, der skulle finansieres af fondspenge. Men det stemte kommunalbestyrelsen nej til.
I stedet besluttede kommunen, at skolen skal totalrenoveres i sommeren 2024. Arbejdet forventes at være færdigt om to til tre år.
Indtil da hyrede kommunen et firma til at sanere og rengøre skolens skimmelramte lokaler, så elever og lærere kunne benytte lokalerne, indtil totalrenoveringen gik i gang.
Men nu er den gal igen.
- Lærerne og eleverne får hovedpine, åndenød, udslæt og tør hoste, siger Tuperna Lyberth.
Midlertidige lokaler
Skolens ledelse og Qeqqata Kommunia er i øjeblikket i gang med at finde en midlertidig løsning, hvor alle skolens elever og lærere igen skal flyttes ud af skolen og ind i andre lokaler i byen.
- Situationen er ikke god for nogen. Derfor har vi som ledelse krævet, at der skal gøres noget, siger skoleleder for Atuarfik Kilaaseeraq Mina Marie Andersen.
Hun har fået til opgave inden fredag at finde nogle lokaler i Maniitsoq, som kan benyttes som skole de næste to til tre år. Hvor, hvordan og hvorledes løsningen kommer til at foregå, er stadig uvist.
Men løsningen skal findes hurtigst muligt, siger skolelederen. For hun kan i dag ikke udelukke, at det har sundhedsmæssige konsekvenser, når forældre i Maniitsoq sender deres børn i skole.
- Det er ikke rart som skoleleder at stå i denne situation. Vi ønsker det bedste for alle, og det er derfor, vi reagerer nu, siger hun.
Kommunen ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre
I Qeqqata Kommunia ved formanden for uddannelsesudvalget Evelyn Frederiksen fra Siumut ikke, hvordan det kan lade sig gøre, at skolen igen er ramt af skimmelsvamp.
- Jeg kan ikke på stående fod sige, hvorfor der igen er kommet skimmelsvamp, men vi får det undersøgt løbende, så vi kan løse problemet.
Men problemet er jo ikke løst?
- Nej, men planen er, at skolen skal renoveres.
Siger det ikke sig selv, at hvis skolen tidligere har været ramt af skimmelsvamp, så vil den nok rammes igen?
- Vi har nogle eksperter til at se på det, og de løsningsmodeller de bruger, dem benytter vi, siger Evelyn Frederiksen.
Ligesom skolelederen mener Evelyn Frederiksen også, at problemet er akut, men hun kan ikke svare på, hvornår lærerne og eleverne kan flytte i nye lokaler som ikke er sundhedsskadelige.
Bliver det i år eller næste år?
- Det kan jeg ikke svare på lige nu, for de er i gang med at holde møde om det.
Men hvis det er akut, så skal det vel snart ske?
- Det er vi enige om.
Håb for fremtiden
Tilbage i skolen i Maniitsoq ser 2. klasselærer og tillidsrepræsentant Tuperna Lyberth frem til at komme ud af de skimmelramte lokaler.
- Vi skal jo slet ikke bruge vores skole, når det er sådan, siger hun.
Hun føler ikke, at kommunen har taget hende og hendes kollegaer seriøst - indtil nu.
- Det er uacceptabelt, når man forsøger at få alt til at fungere, så fortsætter problemet. Jeg tror, det bliver meget bedre at flytte til andre lokaler, siger hun.
Det bedste ville dog være at have en velfungerende skole, som alle kan være i uden at blive syge, forklarer Tuperna Lyberth.
- Det er meget lang tid at være i midlertidige lokaler. Det er uacceptabelt, men vi bliver nødt til at acceptere det, når forholdene er så dårlige, siger hun.
Tuperna Lyberth indrømmer, at hun selv har overvejet at følge i sine tidligere kollegaers fodspor og kaste håndklædet i ringen. Men det gør hun ikke lige foreløbig, understreger hun:
- Jeg elsker min by og min skole.