Skimmelsvamp: Forældreråd i Maniitsoq vil have en helt ny skole
På grund af skimmelsvamp på i Kilaaseeqqap Atuarfia kan eleverne ikke bruge nogle af klasselokalerne.
Når det regner, så regner det igennem taget, og så må skolen sætte spande rundt omkring for at samle regnvandet.
Rengøringsfirmaet R&T, som også kan lave undersøgelser om, om der er skimmelsvamp, undersøgte skolen i maj måned. Undersøgelse viste, at både idrætshallen, lærerværelset og nogle af klasselokalerne er ramt af skimmelsvamp.
Derfor har skolen lukket seks klasseværelser og biologilokalet.
Eleverne bliver undervist i andre lokaler på skolen, og skolepasningen er flyttet til et andet sted i byen. Det oplyser fungerende skoleinspektør, Mina Marie Andersen til KNR.
Forældrerådet: Lav en ny skole
Forældrene til eleverne på Atuarfik Kilaaseeraq nedsatte et forældreråd efter meldingen om, at skolen er ramt af skimmelsvamp.
Forældrerådet vil gerne arbejde for byggeri af en helt ny skole i Maniitsoq, fortæller medlem af rådet, Elisebeth Larsen:
- Kun en del af skolen er blevet undersøgt for skimmelsvamp og ikke hele skolen. Det er slet ikke sundt eller acceptabelt for børnene, at deres sundhed skal ofres. Derfor vil vi samle underskrifter på onsdag, som skal afleveres til næste kommunalbestyrelsesmøde, siger Elisebeth Larsen.
Qeqqata Kommunia har afsat i alt 41,2 millioner kroner til renovering af Atuarfik Kilaaseeraq i perioden 2022 og 2024. Det står i kommunens budget for 2022.
Pengene bør bruges til at bygge en helt ny skole i stedet for at bruge dem til lappeløsninger, lyder kravet fra forældrerådet i Atuarfik Kilaaseeraq. Birthe Mathiessen, der er medlem af rådet, mener, at det er på tide med en helt ny skole.
- Resultaterne af undersøgelsen viser blandt andet, at der siver dårlig og farlig luft fra krybekælderen på skolen som lægger meget tæt på strandkanten. Der kommer vand ind, når der er højvande, siger Birthe Mathiessen.
Forældrerådet i Maniitsoq mener også at, byggeri af en helt ny skole kan finansieres med de afsatte renoveringsmidler og penge udefra.