Ekspert om flere radarer: USA er utålmodig efter overvågning af Grønland

Hvis man ikke selv tager kontrollen, gør andre det for én.

Sådan kan budskabet fra lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet i København, Peter Viggo Jacobsen, kort opsummeres på nyheden om, at USA ønsker flere radarer opsat i Grønland.

Det er netmediet Altinget Arktis, der baseret på en unavngiven talsmand fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon skriver, at USA ønsker at opsætte flere radarer til overvågning af de grønlandske farvande.

Og det kommer ikke bag på Peter Viggo Jacobsen.

LÆS OGSÅ Medie: USA ønsker flere radarer i Grønland

- Det er overhovedet ikke overraskende. Amerikanerne har i lang tid ønsket, at der blev gjort mere for at forbedre overvågningen over ikke bare Grønland, men også Færøerne, siger han til KNR.

I 2021 afsatte Folketinget 1,5 milliarder kroner til Forsvarets overvågning af aktiviteter i og omkring Grønland. Det skete med den såkaldte "Arktiske Kapacitetspakke", der blandt andet dækker over to langtrækkende droner og mere satellitovervågning.

Men det er ikke nok til at have et stabilt overblik over aktiviteter i og omkring Grønland, siger Peter Viggo Jacobsen. Han mener ikke, at ønsket har noget at gøre med krigen i Ukraine, men en amerikansk bekymring gennem flere år for russisk og kinesisk aktivitet i Arktis.

- Vi vidste godt, at det (Arktiske Kapacitetspakke red.) ikke til fulde tilfredsstillede de amerikanske ønsker. Så det er helt forventeligt, at amerikanerne nu ytre ønske om, at den radardækning, der er i Grønland, skal være bedre.

Radar-udmelding er ubekræftet

Det amerikanske radar-ønske er endnu ikke bekræftet fra Forsvarsministeriet i København eller fra naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), som KNR har bedt om en kommentar fra. 

Også USA's konsulat i Nuuk ønsker ikke at svare, men henviser til Pentagon, som foreløbig ikke er vendt tilbage på KNR's henvendelse.

LÆS OGSÅ PET: Spioner fra Rusland og Kina er en trussel mod Grønland

Når Peter Viggo Jacobsen dog anser ønsket som reelt, er det fordi, USA over skiftende naalakkersuisut har ventet på en grønlandsk udenrigs- og sikkerhedsstrategi, som stadig ikke er færdig.

Og det fortvivler amerikanerne, at de ikke ved, hvad Grønland præcis vil i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

- Der er ingen tvivl om, at amerikanerne havde gerne set, at både Grønland og Danmark var kommet hurtigere ud af starthullerne med overvågningen i og omkring Grønland. Så på den måde kan det godt tolkes som, at man forsøger at speede den her proces lidt op, siger Peter Viggo Jacobsen.

Kræver forhandlinger med Danmark og Grønland

USA har i dag militær råderet over Pituffik, men skal forhandle med Danmark og Grønland, hvis landet skal have militære aktiviteter andre steder i Grønland.

Derfor er det op til den danske regering og naalakkersuisut at beslutte, om de vil imødekomme ønsket fra Pentagon.

Men ifølge Peter Viggo Jacobsen er det svært for rigsfællesskabet at afvise et amerikansk radar-ønske. Desuden må det anses som være en fordel for Grønland, også selv om naalakkersuisut ønsker et demilitariseret Grønland.

- Grønland kan jo se det her som en mulighed for at få nogle arbejdspladser og overvågning af det grønlandske søterritorium, som også kan komme de civile interesser i Grønland til gavn og understøtte en økonomisk udvikling.