Ekspert: Derfor udfordrer international uro Danmark og Grønland

Statsminister Mette Frederiksen gav en krammer, en undskyld og et løfte om lån af 3,1 milliarder kroner til nye vandkraftprojekter, da hun i sidste uge var i Grønland.

Men den danske statsminister ville også have noget med hjem. En vished om, at Grønland og Danmark har fælles interesser, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken i Arktis og Grønland.

Men her blev hun skuffet. Grønland og Danmark har endnu ikke fælles fodslag, når det gælder forsvaret af Grønland.

LÆS OGSÅ Efter statsministerbesøg: Intet fælles fodslag om Forsvaret endnu

Det stod klart, da KNR torsdag spurgte Múte B. Egede (IA), om Naalakkersuisut bakker op om den arktiske kapacitetspakke.

- Samtalerne kører endnu, og det er dér, den sag står, lød det fra formanden for Naalakkersuisut.

Det var altså ikke med ro i maven, at Mette Frederiksen satte sig ind i flyet mod Danmark.

Ny strategi tester Danmarks tålmodighed

Ifølge Rasmus Leander Nielsen, der er centerleder af Nasiffik på Ilisimatusarfik, har Grønland og Danmark svært ved at blive enige om forsvarspolitikken, fordi at der i Naalaakkersuisut og internt i partierne er uenighed om forsvarspolitikken: 

- I regeringskoalitionen er der uenigheder om blandt andet forsvarsuddannelsen i Kangerlussuaq. Det er også værd at se på sprogbruget. Naleraq bruger ordet demilitarisering, mens IA ofte taler om afspænding, forklarer Rasmus Leander.

På trods af uenigheder blandt politikerne har embedsmændene i departementet for udenrigsanliggender i månedsvis skrevet på en ny udenrigspolitisk strategi for Grønland, der skal erstatte den gamle fra 2011.

LÆS OGSÅ Mette Frederiksen kommer til Grønland: Vil markere undskyldning og diskutere sikkerhed

Håbet for Naalakkersuisut er, at der kan findes bred politisk opbakning til den kommende strategi for Grønlands udenrigspolitiske linje, så den kan blive et pejlemærke for fremtiden og bestå trods skiftende regeringer.

Indtil strategien er på plads, må Danmark står i kulissen og pænt vente på, at de grønlandske politikere bliver enige om, hvorvidt de vil have droner og kanoner eller ej, påpeger Rasmus Leander. 

Kun USA kan presse Danmark til at ignorere Grønland

Under sit besøg i Grønland gjorde statsminister Mette Frederiksen det flere gange klart, at forholdet mellem Grønland og Danmark skal være mere ligeværdigt.

Det betyder, at dialogen mellem Grønland og Danmark skal være tæt, så Grønland bliver hørt og har indflydelse på de beslutninger, der træffes i Danmark, men som har direkte betydning for Grønland og Arktis.

I det lys vurderer Rasmus Leander, at den danske regering kun nødtvunget vil presse deres egne udenrigspolitiske interesser ned over hovedet på Grønland – selvom situationen i Ukraine kun har gjort sikkerhedsspørgsmålet i Arktis endnu mere aktuelt:

- Der kan komme et krav fra amerikansk side om, at man bliver nødt til at få bedre overvågning af luftrummet og Østkysten. Det bliver set som et svagt led i den amerikanske interessesfære i Arktis, hvor konfliktniveauet er højere, end vi har set i mange år. Så hvis USA begynder at røre på sig, så kan det tvinge Danmark til at gøre noget, siger Rasmus Leander.

LÆS OGSÅ Grønlands stemme risikerer at drukne i danske interesser

Múte B. Egede har tidligere oplyst til KNR, at arbejdet med at formulere Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik vil begynde at tage form i slutningen af denne måned:

- På baggrund af det der sker ude i verden, skal udgangspunktet på disse samtaler være en lavspænding og fredelig udvikling i Arktis.

Formanden for Naalakkersuisut regner med at være klar med politikken til sommer.