Når statsminister Mette Frederiksen onsdag siger undskyld til kvinderne i spiralsagen ved en markering i Nuuk, kan det få en vigtig betydning for kvindernes retssag.

Det vurderer Mads Pramming fra Pramming Advokater, der repræsenterer de 143 kvinder, der har stævnet den danske stat for brud på menneskerettighederne. 

Fælles for kvinderne er, at de fik opsat spiral uden samtykke i 1960’erne frem til 80’erne. Derfor kræver de samlet knap 43 millioner kroner i godtgørelse. Sagen er sat til at skulle for retten i 2027.

- Undskyldningen er en anerkendelse af, at der var noget, der ikke var, som det skulle være. Derfor bliver det svært for staten efterfølgende at sige, at de slet ikke har noget ansvar, for så bliver spørgsmålet, hvorfor de har sagt undskyld. Så det har en positiv betydning.

- Men jeg mangler at høre dem (regeringen, red.) sige, at de også har et juridisk ansvar. Det er det, retssagen handler om. Så det her kunne være første skridt på vejen, siger Mads Pramming.

Stærkt bevis

Samtidig kan den uvildige spiralrapport, som blev offentliggjort tidligere på måneden, også blive en hjælp for kvinderne i retssagen, mener advokaten.

Rapporten kaster lys over præventionspraksissen i Grønland i perioden 1960 til 1991. Den bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. Langt størstedelen af spiraloplægningerne skete uden samtykke.

Samtidig oplyser Mads Pramming, at han og hans kollegaer er i kontakt med yderligere 160 kvinder - udover de 143 han repræsenterer - som også ønsker godtgørelse i spiralsagen. 

Han fortsætter:

- Jeg mener, at med udredningen og alt det materiale vi har i sagen i forvejen, så bliver det meget svært ikke at anerkende, at der er sket brud på menneskerettigheder.

Naalakkersuisut igangsatte sidste år en uvildig udredning, der skal tilbunds i, hvorvidt der skete brud på menneskerettigheder i spiralsagen. Udredningen forventes klar i december.

Forsigtig optimist

Alligevel er advokaten “forsigtig” med at betragte undskyldningen som en sejr.

- Jeg er lidt forsigtig med at betragte det her som en sag, der er vundet, siger Mads Pramming og fortsætter:

- For der har været mange andre sager, hvor der er blevet sagt undskyld, men hvor staten ikke har villet betale. For eksempel med de grønlandske eksperimentbørn eller godhavnsdrengene. De fik først en undskyldning, og så bagefter måtte de slås i retten.

Han var også advokat for godhavnsdrengene og eksperimentbørnene, som begge endte med at få en godtgørelse. Og selvom undskyldningen ikke per automatik er lig med en godtgørelse, tror han tror på, at kvinderne har en god sag.

- Vi står stærkt bevismæssigt. Det er helt sikkert, at der var en kampagne. Så er spørgsmålet sådan set kun, om det er rigtigt, når mine klienter fortæller, at spiralerne blev opsat mod deres vilje. Hvis man vil kæmpe mod dem og sige, at det var løgn, så har vi en retssag. Men vi står godt, siger Mads Pramming.

Flere organisationer og politikere har forud for statsminister Mette Frederiksens besøg onsdag presset på for, at den danske stat bør betale godtgørelse.

Mandag - få dage før, at statsministeren sætter kurs mod Nuuk - meldte Mette Frederiksen ud, at den danske regering ønsker at etablere en forsoningsfond.

Det skriver statsministeriet i en pressemeddelelse.

- I forbindelse med mit besøg i Nuuk vil jeg drøfte med formanden for Naalakkersuisut, at regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere, udtaler Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.