Organisationer og partier lægger pres på Mette Frederiksen forud for undskyldning
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, skal have mere end en undskyldning på vegne af Danmark med i kufferten, når undskyldningen til kvinderne i spiralsagen bliver markeret den 24. maj.
Sådan lyder det fra flere parter, efter at den uvildige udredning, der afdækker præventionspraksissen i Grønland fra 1960 til 1991, landede tidligere på ugen. Den dykker samtidig ned i de psykiske og fysiske konsekvenser, som kvinder, der dengang var piger, oplevede som følge af spiralerne.
Fra en af kvinderne, der var 12 år, da hun fik opsat spiral, lyder det:
- Jeg græd og havde meget ondt i underlivet lige efter og havde voldsom blødning. Der stak en tråd frem fra skeden, som blev ved med at stikke som en nål. Der blev ikke draget omsorg for os, der hvor vi piger boede, siger hun i udredningen.
En anden kvinde, der var 13 år under spiraloplægningen, udtaler i udredningen:
- I [årstal udeladt] fik jeg fjernet min livmoder på grund af stærke smerter og voldsomme menstruationer. Det var lægen, der besluttede, at jeg skulle have fjernet livmoderen.
Ifølge Rådet for Menneskerettigheder (IPS) er det vigtigt, at rapporten bliver fulgt op med en erstatning til de berørte kvinder.
- Rapporten må ikke være slutpunktet, men begyndelsen på en proces, og at den bliver et klart signal om, at menneskerettigheder altid skal respekteres – også i Grønland.
- Nu skal ofrene også opleve retfærdighed og reelle forandringer, udtaler Tukumminngiaq Olsen Lyberth, formand for IPS i en pressemeddelelse.
Klinge hult
Ifølge Inuit Circumpolar Council (ICC) har forløbet med både udredning og undskyldning indtil videre ikke været helt godt.
Undskyldningen fra statsminister Mette Frederiksen lød først i en pressemeddelelse i slutningen af august – tre dage før, at udredningen havde afleveringsfrist. Det er på trods af, at statsministeren tidligere har afvist at sige undskyld før udredningen, var afleveret.
Samtidig var de berørte kvinder ikke informeret om, at undskyldningen var på vej. Det fortalte Naja Lyberth, der er talskvinde i spiralsagen, i et Qanorooq-interview kort tid efter, at undskyldningen var offentliggjort.
Det er ”uheldigt”, lyder det fra ICC Kalaallit Nunaats præsident, Hjalmar Dahl, i en pressemeddelelse.
- Vi vil gerne understrege behovet for en respektfuld og inddragende proces, som er så skånsom som muligt for enkeltindividerne og samfundet som helhed, udtaler Hjalmar Dahl i pressemeddelelsen.
Samtidig kræver ICC også mere end en undskyldning.
- Det er et program (spiralprogram, red.), som har haft samfundsmæssige og kollektive konsekvenser, såvel som alvorlige konsekvenser for de enkelte kvinder og piger, siger ICC’s internationale forkvinde Sara Olsvig i samme pressemeddelelse og fortsætter:
- En undskyldning fra den danske statsminister kan derfor ikke stå alene og må følges op af systemisk handling og ændring i Danmark. Ellers vil statsministerens undskyldning klinge hult.
ICC og Rådet for Menneskerettigheder har tidligere kritiseret at udredningen, der netop er offentliggjort, ikke har fokus på et menneskeretligt fokus.
I stedet igangsatte naalakkersuisut selv en udredning i august sidste år, der netop undersøger de juridiske aspekter med brud på menneskerettigheder i spiralsagen. Samtidig skal undersøgelsen nå til bunds i, om der var tale om et folkedrab. Udredningen forventes færdig til december.
Den danske regering skal dække
For det har ikke været en nem proces at samarbejde med den danske regering om spiraludredningen, udtrykker Mimi Karlsen (IA), der var naalakkersuisoq for sundhed i 2022, hvor spiralsagen var på dagsordenen.
Nej, tværtimod var samarbejdet ”vanskeligt”, skriver hun i en pressemeddelelse.
- For den danske regering har kun haft vilje til at afsætte en ganske lille sum penge. Vi har måttet bruge store ressourcer for at få den danske regering til at bevilge flere midler til undersøgelsen. Naalakkersuisut krav om en undersøgelse på det menneskeretlige aspekter er blevet fuldstændigt afvist af den danske regering.
Men nu er udredningen der. Og nu må der altså handles, lyder det fortsat fra Mimi Karlsen, der nu er Inatsisartutmedlem for Inuit Ataqatigiit.
- En undskyldning og erstatning er ikke nok til at hele sår, udtaler hun og fortsætter:
- Systematiske begrænsninger for os som samfund, tab af generationer kan ikke lukkes med en undskyldning alene. Flere generationer som lider af senfølger skal modtage behandling, folk der har oplevet traumer skal behandles. Alle disse handlinger skal den danske regering dække.
Også Naleraqs formand, Pele Broberg, har tidligere i en pressemeddelelse frabedt Mette Frederiksen at komme til Nuuk – medmindre hun kommer med mere end en undskyldning.
- Undskyldning uden handling er som at gentraumatisere vores folk. Mette, hvis ikke staten handler og udbetaler erstatning, så bliv hjemme, skrev Pele Broberg i en pressemeddelelse.
Et ulykkeligt indblik
KNR har forsøgt at få et interview med den danske sundhedsminister, Sophie Løhde, om sagen, og om regeringen vil give økonomisk kompensation til de berørte kvinder.
Hun vil ikke stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar:
- Udredningen giver et ulykkeligt indblik i grønlandske piger og kvinders oplevelser med det danske sundhedsvæsen, og jeg er dybt berørt af de mere end 300 vidneberetninger. Vi kan ikke ændre på det, der er sket, men vi kan tage ansvaret på os, og derfor var det rigtigt at sige undskyld til de berørte kvinder.
- Den danske regering og Naalakkersuisut fortsætter nu drøftelserne om, hvordan vi bedst lærer af og håndterer de konkrete følger af de mørke kapitler i vores fælles historie. Det gælder også i forhold til spørgsmål om mulig økonomisk kompensation, skriver Sophie Løhde.
