Står det til IA’s folketingspolitiker, Aaja Chemntiz, bør den danske regeringen pakke idéen om en forsoningsfond væk – i hvert fald for nu.

- Det er ærgerligt, at man ikke giver erstatning til kvinderne, som er ofre for spiralskandalen.

- Jeg tror, at det er den afklaring og det punktum, som de (kvinderne, red.) gerne vil have sat udover den undskyldning, der kommer på onsdag, siger Aaja Chemnitz.

Mandag kom det frem, at den danske statsminister, Mette Frederiksen, vil drøfte idéen om en forsoningsfond med naalakkersuisut, når hun er i Nuuk onsdag for at sige undskyld til kvinderne i spiralsagen.

Ifølge Mette Frederiksen vil man med forsoningsfonden give økonomisk godtgørelse til “grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere”, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Det står ikke uddybet, hvilke andre grupper det kan inkludere.

Et fortsat traume

Men ifølge Aaja Chemnitz kan en forsoningsfond forhale processen for kvinderne i spiralsagen. Dermed kan de vente endnu længere tid på at få en økonomisk erstatning, mener hun.

- Jeg kan kun opfordre meget klart til, at staten er nødt til at give de her erstatninger meget hurtigt. Vi er enige i grønlandsk politik om, at det her i forvejen har taget alt for lang tid, og det kan ikke blive ved. Det skal ikke være en syltekrukke med den her forsoningsfond.

Aaja Chemnitz har tidligere talt varm om et såkaldt erstatningsnævn, der kan behandle sager, hvor grupper af folk fra Grønland ønsker godtgørelse fra Danmark, fremfor at sagerne skal gennem retten. Men den idé er ikke blevet grebet fra dansk side.

Derfor kan hun også se et potentiale i en forsoningsfond på sigt.

- Det positive kan være, at man giver plads til ikke kun de kendte sager, men også nogle kommende sager, som man måske kommer til at grave frem i de her historiske udredninger, siger hun.

Men før dén snak bør kvinderne i spiralsagen få en hurtig afklaring. Det samme gælder for gruppen af juridisk faderløse og adopterede, siger hun.

- Man skal huske på, at nogle af kvinderne er op i årene. De er blevet retraumatiseret og oplever bare at være i det her traume, indtil der bliver sat et punktum. Og derfor mener jeg, at staten har en hel særlig forpligtigelse til ikke at forhale det her yderligere, men sikre at der bliver skabt en afklaring hurtigst muligt, siger Aaja Chemnitz.

I marts sidste år stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner for brud på menneskerettigheder. 

Også 27 juridisk faderløse kræver hver 125.000 kroner i godtgørelse fra Danmark for brud på menneskerettigheder. De har stævnet staten og venter på at få deres sag for retten. Fire grønlandske adopterede kræver samlet en million kroner i erstatning fra den danske stat for ulovlige bortadoptioner.