IMAK-formand: Efterskole-debat skal ikke handle om sprog

Debatten om uforberedte grønlandske efterskoleelever i Danmark handler ikke blot om ringe danskkundskaber, men er et større samfundsproblem, mener formanden for lærernes fagforening, IMAK. Naalakkersuisoq for uddannelse er klar med flere tiltag.
29. august 2017 10:44

- Vi bemærker, at sprog er en stor del af debatten. Men vi mener, at sprogdebatten bør vendes i en anden retning. 

Sådan siger formanden for lærernes fagforening, IMAK, Karl Frederik Danielsen, til KNR.

Det sker, efter De Grønlandske Huse og Efterskoleforeningen i Danmark påpeger, at hovedårsagen til et rekordstort frafald af grønlandske elever på danske efterskoler bunder i problemer med det danske sprog.

Men det er en fejlkonklusion, mener IMAK-formanden.

For mens cirka hver femte grønlandske elev dropper ud af danske efterskoler, frafalder endnu flere - omkring hver tredje elev - et forløb på en af de to de grønlandske efterskoler. 

Og det vidner om, at problemet ikke handler om sprog, men bunder i andre problemer, især sociale udfordringer.

LÆS OGSÅ Elever skal forberedes bedre til efterskoleliv i Danmark

Lærerne har et medansvar

Karl Frederik Danielsen erkender dog, at folkeskolen har et medansvar for at sikre, at en elev er parat til at gå på efterskole i Danmark.

- Vi må alle erkende, at vi alle i Grønland har et ansvar - som voksne. Vi som lærere har også et medansvar på det område.

Men skolen kan ikke alene stoppe en elev, påpeger han. Selv om en elev f. eks. har meget fravær, kan skolen ikke hindre, at eleven tager på efterskole. Derfor bør flere i samfundet skride ind, siger Karl Frederik Danielsen.

- Vedkommende bør stoppes et sted. Det er således, at alle grønlændere har et medansvar her. Hvis vi politikere eller lærere, forældre eller andre, der har med elevn at gøre, bør vi sige til i tide og gøre noget.

Foreslag til initiativer - Grønlandske efterskoleelever
 

- Efterskoler i Danmark skal have større indsigt i elevens faglige, personlige og sociale kompetencer, bl.a. via udtalelser fra skolen
 

- Pilotprojekt skal tilbyde grønlandske efterskoleelever i Danmark at vælge mellem den grønlandske eller danske aftgangsprøve - afhængigt at kravene til en kommende ungdomsuddannelse
 

- Et korps af tidligere efterskoleleever skal indgå i vejledning til kommende efterskoleelever


- Kampagne om grønlandske efterskoleelever i DK via de sociale medier


- Mere udveksling mellem efterskoler i Danmark og Grønland.
 

Kilde: Uddannelsesdepartementet og Efterskoleforeningen i Danmark

Doris Jakobsen: Bedre optagelsesproces til efterskoler

Naalakkersuisoq for uddannelse, Doris Jakobsen Jensen, og Efterskoleforeningen i Danmark påpeger i en fælles pressemeddelse, at mange grønlandske unge netop tager på efterskole i Danmark for at blive bedre til dansk: 

- Især fordi gode danskkundskaber er vigtige forudsætning for senere succes i uddannelsessystemet. Det er derfor også et paradoks, at manglende sprogkundskaber angives som en af årsagerne til frafaldet.

Parterne er dog enige om en række tiltag, der skal gøre efterskoleophold bedre for eleven. Bl.a. bør efterskolerne få større indsigt i folkeskolens udtalelser om 'de unges faglige, personlige og sociale kompetencer, f.eks. via rekvirering af skoleudtalelser (og, red.) eventuelt via adgang til IT-register', står der i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ Forældre og skoler svigter efterskoleelever

Og så skal der oprettes et intro-camp for grønlandske elever i Danmark forud for skolestarten. Forslaget bliver støttet af IMAK, men ikke uden forbehold:

- Det kunne være én af gode idéer. Men vores holdning hos IMAK er, at der bør gøre noget på en meget tidligere tidspunkt.  

LÆS OGSÅ Katastrofal start for grønlandske efterskolelever i Danmark

LÆS OGSÅ Projektchef skal sikre efterskolesucces