Vivian Motzfeldt om forsvarsaftale: Der er fokus på Kangerlussuaq i forhandlingerne

Kangerlussuaq skal have en særlig rolle i en kommende aftale på forsvarsområdet.

Aftalen har især fokus på overvågning og forsvar af Grønland og Færøerne. Og står det til naalakkersuisut, har Kangerlussuaq et særligt fokus i forhandlingerne.

For nyligt startede 22 elever på Arktisk Basisuddannelse i Kangerlussuaq. Men interessen for uddannelsen har været kolossal, og foreløbig har den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lovet, at uddannelsen bliver udvidet til 30 pladser fra 2025.

- Forsvarsuddannelsen er et håndgribeligt bevis på, at vi kan udvikle mere af det, vi allerede har, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), til KNR.

Står det til hende, skal uddannelsen have flere linjer. For eksempel skal uddannelsen til Siriuspatruljen også foregå fra Kangerlussuaq, mener hun.

- Selvfølgelig. Det handler jo om vores land. Derfor skal vi udvikle evnerne til  at forsvare os selv og forsvaret af kysten, siger Vivian Motzfeldt.

Tidligere på året offentliggjorde naalakkersuisut Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033, som blandt andet har et mål om, at Grønland i højere grad skal stå for at vogte og forsvare land og farvande.

Og det skal Arktisk Basisuddannelse være med til at danne grundlaget for ved at uddanne elever til et større civilt beredskab og en civil kystvagt, som det blandt andet er kendt fra Island.

Service af droner i Kangerlussuaq

Og netop i Kangerlussuaq holder indbyggerne for tiden vejret. For til november er det slut med danmarksflyene i lufthavnsbygden, fordi de nye lufthavne åbner i Nuuk og senere i Ilulissat. Det er de store fly, der giver mest travlhed i lufthavnen, og dermed forsvinder en stor del af de civile arbejdspladser i bygden.

Der vil stadig være indenrigsflyvninger til og fra Kangerlussuaq, og Forsvaret bliver i bygden. Men omfanget af begge dele er ukendt.

Det er dog aftalt, at Grønlands kyster blandt andet skal overvåges med to langtrækkende droner. Og de skal gerne kaste arbejdspladser af sig i netop Kangerlussuaq, siger Vivian Motzfeldt.

- Dronerne er meget store. De skal hovedsageligt være i Danmark, men vi ønsker, at de skal kunne serviceres i Kangerlussuaq og dermed skabe muligheder for arbejde for dem, der bor i Kangerlussuaq og udvikling indenfor Forsvaret, siger Vivian Motzfeldt.

Hun oplyser dog ikke, hvor mange arbejdspladser Kangerlussuaq kan se frem til med forsvarets virke i bygden. 

For nyligt meddelte den danske regering sammen med naalakkersuisut da også, at Arktisk Kommando skal have flere aktiviteter i Kangerlussuaq. Hvad det konkret skal bestå i, er ikke meldt ud.

Men internt i Siumut lyder et forslag, at Kangerlussuaq i højere grad skal være base for netop Arktisk Kommando, mens Nuuk, hvor Arktisk Kommandos i dag har sin hovedcentral, i stedet bør være centrum for luftkontrollen. Den bliver overtaget af Grønland i 2031 fra Island og Canada. 

- Måske kunne det være en slags byttehandel. Siumuts mål er, at der ikke skal være for stor militær tilstedeværelse i byerne, for eksempel i Nuuk, hvor man kunne flytte noget af Arktisk Kommando til Kangerlussuaq eller andre steder, siger Kuno Fencker, der er medlem af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut, til KNR.

Uvished om nye skibe og søkabel

Også på søsiden skal Grønland være stærkere. Til efteråret skal politikerne bag forsvarsaftalerne se en undersøgelse af, hvilke nye forsvarsskibe der passer til Nordatlanten herunder antal, pris og leveringstid på dem.

Men Vivian Motzfeldt vil ikke på forhånd udtale sig om, hvad skibene skal kunne eller hvor mange, der er brug for.

På Christiansborg er folketingsmedlemmerne fra Grønland og Færøerne inviteret med til forhandlingerne. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra IA peger på vigtigheden af at se på cybersikkerhed i Grønland i forhandlingerne.  

Grønland har ansvaret for teleområdet, mens såkaldt kritisk infrastruktur hører under sikkerhedsområdet, som staten har ansvaret for. Og derfor bør sikring af søkabler også være en del af forsvarsaftalen, siger Aaja Chemnitz. 

- Søkablet har en udløbsdato, og derfor bliver det sindssygt vigtigt at få sikret et ekstra søkabel, så vi ikke står så sårbart som i dag, hvor man hurtigt kan kappe et søkabel, siger hun.

Og søkabler er på forhandlingsbordet, siger Vivian Motzfeldt. Men om Danmark skal betale for et nyt eller flere søkabler til Grønland, siger hun ikke direkte. Det beror på undersøgelser. 

Ifølge hende skal tredje delaftale inden for forsvarsforliget, som især skal handle om overvågning og forsvar af Nordatlanten, først lande efter sommerferien.