Rådgiver: Der er brug for forvaltning i Nordvandet
Ifølge Seniorrådgiver i Verdensnaturfonden, Mette Frost er der brug for at få lavet en forvaltning af hele Nordvandet.
Forvaltningen er lige nu kun på narhvaler, hvidhvaler, hvalrosser og isbjørne, men der er brug for at se på det hele: Både trusler som klimaforandringer, sejlads og turisme, så man kan sikre, at der også vil være dyr til fremtiden. siger Mette Frost.
- Selvfølgelig skal folk have noget at leve af, og man lever af fangst i dag og lidt af fiskeri. Men man er nød til at se på, hvordan folk kan have en fremtid her. Også i forhold til næste generation og det kan man kun, hvis man tænker hele vejen rundt, siger hun.
Læs også Fangere bekymret for Nordvandet
Og det er netop i forhold til fangsten af dyr i fremtiden, der er grunden til at lave en forvaltning af området, siger professor på Grønlands Naturinstitut, Mads Peter Heide-Jørgensen.
- Der er ikke nogen dyr i Nordvandet, der er truet. Men fangsten kan være truet, hvis man fanger for mange dyr. Så kan man nemlig ikke fange så mange dyr om ti år. Så hvis man vil sikre sig, at der også er dyr at fange om ti år, så skal man måske holde lidt igen nu, siger han.
Mads Peter Heide-Jørgensen fortæller om de biologiske forhold i Nordvandet ved et arrangement i Nuuk, mandag aften.
Læs også Canadiske og grønlandske inuitter vil selv styre Pikialasorsuaq
Mads Peter Heide-Jørgensen peger blandt andet på, at hvis man foreksempel holder lidt igen med fangsten af hvalrosser, så kan man forvente, at kunne opretholde en større fangst i fremtiden.
Fangeren, Rasmus Avike tænker også på fremtidens fangst. Og han mener heller ikke at den nuværende forvaltning er god nok. Den passer nemlig ikke til hvordan virkeligheden ser ud. Derfor er der brug for at man gør den tidssvarende, siger han.
Der var omkring 150 tilhørere til arrangementet om Nordvandet i Nuuk, mandag aften.
Læs også WWF sætter fokus på Nordvandet
