Den har kostet knaster og en koalition: Her er Nuuk Lufthavns turbulente landing
I dag sker det: Nuuks nye lufthavn åbner, og for første gang nogensinde kan atlantfly lande i hovedstaden.
Det sker klokken 12.35, hvor Tuukkaq sættes hjulene på den spritnye 2200 meter lange landingsbane og for første gang sætter Nuuk i direkte flyforbindelse med København.
Grønlands største anlægsprojekt er dermed flyvende – men vejen dertil har været både lang, dyr og turbulent.
Faktisk detonerede lufthavnsplanerne en indenrigspolitisk atombombe i efteråret 2018, hvor meget vrede demonstranter råbte til Kim Kielsen (S), at han skulle smide anorakken og gå af som formand for naalakkersuisut.
Lufthavnspakken har kostet milliarder af kroner. Den har også kostet en koalition livet og dybe panderynker over interesse fra Kina på begge sider af Atlanten.
Sådan forløb det:
1979:
Nuuks gamle lufthavn åbner. Den har en landingsbane på 950 meter, og det er ikke langt nok til, at en stor Boeing med fuld last kan lande.
2005:
Der bliver givet grønt lys til, at Nuuk kan få en lufthavn, hvor der kan lande større fly end de små Dash’ere.
2011:
Planerne bliver mere konkrete. En transportkommission anbefaler, at atlantlufthavnen bliver flyttet fra Kangerlussuaq til Nuuk. Den anbefaler også, at Nuuk skal have en landingsbane på 2200 meter, fordi de fleste passagerer, der flyver over atlanten, kommer fra Nuuk. Dermed vurderer kommissionen, at Kangerlussuaq skal lukke som atlantlufthavn.
2015:
Et flertal i Inatsisartut pålægger naalakkersusiut at forlænge landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat. I Qaqortoq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit skal der også laves lufthavne – der er blot heliporte. De to lufthavne i Østgrønland forsvinder efterfølgende ud af arbejdet med lufthavnene.
2016:
Naalakkersuisut stifter selskabet Kalaallit Airports, der skal anlægge, eje og drive lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Slagsmålet begynder for alvor
2018:
En kinesisk entrepenør China Communications Construction Company er på forhånd kvalificeret til at byde på projektet med at anlægge lufthavnene. Dermed kan selskabet give et bud sammen med fem andre ikke-kinesiske selskaber.
Den kinesiske interesse skaber dybe panderynker på tværs af Atlanten. Ifølge DR advarer den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, den danske forsvarsminister om, at kinesisk byggeaktivitet kan ende med kinesisk militær tilstedeværelse i Grønland.
Flere danske politikere er urolige. Men Aleqa Hammond, der sidder i Folketinget for Nunatta Qitornai, er uenig. Det kommer frem under den årlige forespørgselsdebat om Rigsfællesskabet i maj.
Hun hilser den kinesiske interesse velkommen i både råstofindustrien og infrastruktur i Grønland og påpegede under debatten, at danske selskaber selv har en stor interesse i samhandlen med Kina og i kinesiske investeringer.
Den danske statsminister Lars Løkke advarer Nuuk. Danmark har nemlig indflydelse, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han åbner også en dør på klem for dansk medfinansiering.
Og sådan bliver det.
I september sprøjter den danske regering 700 millioner kroner i lufthavnsprojektet. Danmark stiller også garanti for et lån på 450 millioner kroner. Og så er den danske stat oveni klar til at låne det grønlandske selvstyre 450 millioner kroner. Det betyder, at Danmark bliver medejer af lufthavnene.
Og så detonerer en bombe i grønlandsk politik. Partii Naleraq trækker sig fra koalitionen, fordi partiet mener, at det svækker Grønlands fremtid som selvstændig stat, når Danmark skyder millioner i lufthavnene.
- Staten blander sig direkte i politik, og dermed stilles der store spørgsmål ved grønlændernes evne til at gøre noget selv, siger formand Hans Enoksen på et pressemøde.
Dagen efter lander Lars Løkke Rasmussen i Nuuk og underskriver aftalen om dansk finansiering og medejerskab med Kim Kielsen i Hans Egedes Hus.
Udenfor i Kolonihavnen har Partii Naleraq indkaldt til demonstration.
- Træd tilbage! Grønlænderne er klogere end dig! Tag din anorak af, råber de til Kielsen, imens de holder skilte med ordene ”Dikatatorkim” og ”Kolonistyre”.
Men underskriften er sat, og sådan bliver det: I november godkender politikerne i Inatsisartut lufthavnspakken.
2019:
Boooom – den første sprængning genlyder ud over hovedstaden 16. oktober. Endelig er byggeriet til hovedstadens atlantlufthavn startet efter mange års debat.
2021:
Byggeriet bliver dyrere end planlagt. Kalaallit Airports tager et lån på 900 millioner kroner. Det bliver også et år forsinket – især på grund af covid 19, meddeler Kalaallit Airports.
2022:
Den første del af den nu forlængede landingsbane bliver taget i brug.
2024:
Kritikken hagler ned over det spritnye lufthavnsbyggeri om sommeren. Sikkerheden i security er for dårlig, og ingen fly kommer på vingerne til Island eller Canada.
Desuden driller bagagebåndet, og der er hul i landingsbanen. Det føder massiv kritik fra både rejsende og fra formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede (IA), der kalder situationen for ‘uacceptabel’.
