Demonstranter på gaden: “Jeg ønsker bare at få mine børn igen og rejse tilbage til Grønland”
I novemberkulden foran Christiansborg står grønlandske Qupalu Platou med et stort papskilt, hvor der er klistret billeder af hendes to tvillingesønner. Ovenover har hun skrevet “Giv vores inuitbørn tilbage”.
I 2017 fik Qupalu Platou tvangsfjernet sine to drenge i Danmark. Hun fortæller, at hun selv havde kontaktet kommunen, da hun som alenemor havde brug for støtte.
- Jeg fik ikke hjælp. De tog bare mine børn fra mig.
- Mine børn blev skilt fra hinanden for fire dage siden. Den ene er nu på børnehjem, mens den anden bor hos en plejefamilie, siger Qupalu Platou.
I dag ser hun drengene, der nu er ni år gamle, to timer om måneden.
- Jeg ønsker at få mine børn tilbage. Jeg føler, jeg er blevet uretfærdigt behandlet, siger hun.
Onsdag samledes demonstranter foran Christiansborg i København og Inatsisartut i Nuuk for at råbe både danske og grønlandske politikere op.
Demonstranterne kræver, at danske kommuner stopper med at bruge omstridte forældretests, der er tilpasset vestlig kultur, på grønlandske familier i anbringelsessager. Samtidig kræver de også, at sager, hvor de omstridte tests har været i brug, skal revurderes.
Senest har sagen om Keira Alexandra Kronvold fået demonstranter på gaderne i både København og Nuuk. For 14 dage siden fik hun tvangsfjernet sin datter, Zammi, lige efter fødslen i Thisted Kommune. På trods af at Keira Alexandra Kronvold med egne ord er fyldt med sorg, havde hun også begivet sig hen til demonstrationen foran Christiansborg.
- Det er hårdt. Virkelig hårdt.
- Kommunen tog beslutningen om at tvangsfjerne min datter på baggrund af den forældretest, jeg har taget. Nu har jeg kun lov til at se min datter i to timer to gange om måneden, siger hun.
Det kan ikke fortsætte
Også tidligere på måneden gik demonstranter på gaderne i København og Nuuk for at råbe op om de mange anbringelser af grønlandske børn i Danmark.
Det resulterede i et møde mellem naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), og den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (S). Ifølge Aqqaluaq B. Egede lovede socialministeren at sende et brev til de danske kommuner om at stoppe brugen af de omstridte forældretests på grønlandske forældre.
Men i et skriftligt svar til KNR tidligere på ugen skrev Sophie Hærstorp Andersen, at hun ville sende et brev rundt til kommunerne med opfordring om at overveje at stoppe brugen af testene.
Derfor er demonstranterne på gaden igen, hvor Keira Alexandra Kronvold skutter sig i kulden.
- Jeg håber, at politikerne lytter og tager den rigtige beslutning. Det her kan ikke fortsætte. Det er nok. Kommunerne skal ikke blive ved at banke på døren, lige så snart vi flytter fra Grønland til Danmark, siger hun.
Mange kvinder og familier lider
I Nuuk har demonstranterne lagt skilte i sneen foran Inatsisartut med navne på nogle af de grønlandske børn, der er blevet fjernet fra deres forældre i Danmark.
“Zammi”, står der skrevet med rød tusch. Keira Alexandra Kronvolds to uger gamle datter. Og så: Inuk, Aqqaluk, Julia, Hans, Amalie, Arnaaluk, Pilu, Angaju, Victoria, Nuunu, Nuka, Peter, Aleqa, Arnaq, Milo, Malik, Edvard, Bella.
- Det er smertefuldt at se i medierne, hvordan en mor lider. Der er mange kvinder og familier, der lider under denne behandling, sagde Aviaja Ikila Abelsen, der var mødt op til demonstrationen i Nuuk.
Også Erni Lennert, der er på besøg i Nuuk fra Sisimiut, er meget berørt af fortællingerne.
- Den behandling vores grønlandske landsmænd udsættes for i Danmark er et klart tegn på kolonialisme. Det er ubehageligt. Ingen mennesker fortjener at blive behandlet sådan, siger han.
Flere politikere talte til demonstranterne foran Inatsisarturt. Både formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), og naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), tager ordet. Det samme gør de to grønlandske folketingspolitikere, Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam og IA’s Aaja Chemnitz, foran Christiansborg i København.
- Vores børn har ret til at kende deres egen identitet, kultur og sprog uanset, hvor de er, siger Aki-Matilda Høegh-Dam i megafonen.
Men for Qupalu Platou kan ord ikke længere trøste.
- Jeg ønsker bare at få mine børn hjem igen og rejse tilbage til Grønland, siger hun.
