Demokraatit om personalemangel i KNR: Det er en amatøragtig måde at styre landet på

Oppositionspartierne Demokraatit og Atassut mener, at manglen på grønlandsktalende journalister i KNR udgør et demokratisk problem, og at journalisterne skal have mere i løn.

- Konsekvenserne er, at der er færre nyheder. Der har vi som samfund allerede mistet rigtig meget. Jeg synes, det er meget vigtigt at snakke om journalisternes vilkår, når vi mangler så mange, siger Demokraatits næstformand og kulturordfører, Nivi Olsen.

Det er Atassut formand Aqqalu Jerimiassen enig i.

- Det er et kæmpe problemet for det frie samfund og for demokratiet, siger han.

Reaktionerne kommer efter, formanden for Grønlands medieforbund, Tusagassiuinermi Sulisut Peqetigiiffiat (TP), Oline Olsen, har sendt et åbent brev til naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Peter Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

Heri kritiserer hun naalakkersuisoq for manglende politisk handling efter, at KNR siden april sidste år har manglet grønlandsktalende journalister. Det har medført, at radioavisudsendelserne er blevet kortere og færre.

For lidt i løn

Oline Olsen skriver i sit brev, at lønnen i KNR ikke kan konkurrere med andre offentligt ansattes lønninger, og at det er årsagen til, at KNR mangler grønlandske journalister.

Det mener Nivi Olsen, at naalakkersuisut burde lytte til.

- Jeg synes, at lønnen er for lav. Jeg ved godt, at man politisk ikke må blande sig i overenskomstforhandlingerne, men når det er så stort et problem, så har politikerne også noget at sige, siger hun.

I dag er grundlønnen for en nyuddannet journalist i KNR knap 25.000 kroner i måneden.

KNR's direktør Karl-Henrik Simonsen, der for nylig opsagde sin stilling, har tidligere forklaret, at lønnen er det største problem i rekrutteringen af grønlandske journalister.

- Der er ikke noget at sige til, at vi ikke kan tiltrække lokal arbejdskraft i den hastighed, vi ønsker, når folk kan finde jobs indenfor samme overenskomst som kommunikationsmedarbejder og tjene 36.000 kroner mere om året, sagde han.

Arbejdsgruppe

Da naalakkersuisoq Peter Olsen i juni 2022 blev spurgt ind til personalemanglen i KNR af Fagbladet Journalisten, lovede han at etablere en arbejdsgruppe, der skal kigge på KNR’s fremtid, og som skal komme med løsningsmuligheder.

TP’s formand og KNR’s direktør har ikke hørt yderligere omkring arbejdet med arbejdsgruppen.

- Det er for nemt for naalakkersuisoq at sige, at han etablerer en arbejdsgruppe og så glemme det efter et år, siger Nivi Olsen.

Atassuts formand savner også en arbejdsgruppe.

- Hvis han har lovet det, så skal han holde det. Holder han det ikke, så er det et løftebrud, siger han.

Ny bestyrelse

Naalakkersuisut skulle have en ny bestyrelse i KNR klar den 1. januar, men nu to måneder er der stadig ikke kommet nogen ny bestyrelse.

- Det går for langsomt, og vi føler ikke, at vi bliver taget seriøst, sagde Karl-Henrik Simonsen tidligere til KNR.

Nivi Olsen er ligeledes uforstående overfor, at der ingen bestyrelse er klar endnu:

- Jeg synes, at det er en meget amatøragtigt måde at styre landet på, siger hun og fortsætter:

- Naalakkersuisut har vundet på, at deres vigtigste budskab for samfundet er åbenhed. Hvis man snakker om åbenhed, og synes det er den vigtigste måde at styre landet på, synes jeg i det mindste, at de burde agere og tage KNR seriøst.

Kan manglen på journalister ikke også skyldes, at journalistuddannede bare ikke gider at arbejde som journalist?

- Det tror jeg ikke. Jeg tror, at hvis man har gennemført en journalistuddannelse, så brænder man for at være journalist og at lave journalistik. Hvis KNR kan levere gode arbejdsvilkår, så tror jeg, at journalisterne vil være der, siger Nivi Olsen.

KNR har forsøgt at få et interview med Peter Olsen, men han oplyser, at han ikke har tid.