Demokraatit kritiserer: Aaja Chemnitz pynter på resultater i Folketinget
Bluf.
Sådan kalder Anna Wangenheim, kandidat til Folketinget for Demokraatit, et beløb, som folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra IA omtaler i debatter, på Facebook og på hjemmesiden for IA i Folketinget.
Beløbet er på 3,2 milliarder kroner, som IA i Folketinget ifølge Aaja Chemnitz har sikret Grønland fra den danske stat i denne valgperiode - enten direkte eller indirekte.
Men det er ifølge Anna Wangenheim forkert af Aaja Chemnitz at tage æren for beløbet. Det skriver partiet også i et opslag på partiets hjemmeside.
- Vi mener, at hun bluffer, fordi de her såkaldte resultater tager hun ene og alene æren for som ét parti og ét mandat. Og det er jo en sandhed med modifikationer. Det, synes vi, at offentligheden skal vide.
Aaja Chemnitz: Indirekte eller direkte er lige meget
På listen står blandt andet et beløb på 80 millioner kroner til udsatte børn og unge i Østgrønland, som Folketinget afsatte i 2019. Det tæller Aaja Chemnitz med i de 3,2 milliarder kroner.
Men det er forkert, mener Anna Wangenheim. For det var et enigt Inatsisartut, som bad Folketinget om hjælp til socialområdet i Østgrønland. Hun mener, at Aaja Chemnitz' måde at gøre beløbet op på er "en lille smule umoralsk" over for vælgerne.
- Når vi siger, at det er bluf, er det fordi, at det er pynt at tage æren for det hele, når faktum er, at beløbene er sikret gennem et bredt samarbejde gennem det grønlandske landsting og selvstyre, siger Anna Wangenheim.
Men Aaja Chemnitz mener ikke, at hun tager æren for det alene. Hun mener dog, at Demokraatit glemmer historien bag de 80 millioner kroner.
Det var Inuit Ataqatigiit, som i første omgang krævede, at Naalakkersuisut skulle bede om hjælp fra Danmark til at hjælpe udsatte børn og unge i Tasiilaq efter DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder".
LÆS OGSÅ Hjælp fra Danmark giver ingen mening
Det afviste daværende naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen fra Siumut. Hun fik dog senere et enigt Inatsisartut, inklusiv sit eget parti, imod sig, da Naalakkersuisut blev pålagt at bede den danske stat om hjælp.
Og her var Aaja Chemnitz med i forhandlingerne i Folketinget og sikrede - ifølge hende - et større beløb til Grønland, end de danske politikere i første omgang var med på.
- Jeg kan love dig for, at de penge var i spil. De danske partier syntes, det var alt, alt for meget, og det, at vi sad med ved bordet, og at jeg tog ordet, også selv om vi fik at vide, at vi skulle være observatører, var med til at sikre, at pengene blev sikret, siger Aaja Chemnitz.
Et andet eksempel, som Demokraatit mener Aaja Chemnitz fejlagtigt tager æren for, er 1,5 milliarder kroner til et øget forsvar af Grønland - den såkaldte "Arktisk Kapacitetspakke".
Aftalen blev indgået af Naalakkersuisut og regeringen i år. Og dermed er det ikke en fortjeneste fra IA i Folketinget, siger Anna Wangenheim.
- For den stemme og dermed forhandlingsmandatet ligger i Grønland, og det er på den grønlandske stemme og fra Naalakkersuisut og Inatsisartut, at man har været med til at sikre de penge.
Men Aaja Chemnitz oplyser, at hun inden aftalen havde et møde med forsvarsminister Morten Bødskov, hvor hun blandt andet bad om penge til en beredskabsuddannelse i Grønland. Det fremgår også af et forsvarsudspil fra IA. Og beredskabsuddannelsen kom med i den endelige aftale.
- Så IA har i den grad også været med til at pege på, hvad det er for nogle konkrete løsninger, der er brug for, når man peger på en arktisk kapacitetspakke, siger Aaja Chemnitz.
Flertal er nødvendig bag al politik
I IA's oversigt over de 3,2 milliarder kroner står der flere steder, at "Aaja har er sikret" og "Inuit Ataqatigiit har fået bevilget". Andre steder står der blot "Aaja har presset på for".
Men formuleringerne giver ifølge Anna Wangenheim alle indtryk af, at der ikke har været andre partier med til at sikre pengene. Og det er usolidarisk over for Inatsisartut og Naalakkersuisut, som har været inddraget i mange af sagerne.
Det samme med Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, som også har lagt stemme til en stor del af sagerne.
- Det er jo et uheldigt signal at sende for vores demokrati, at vi ikke står sammen, siger Anna Wangenheim.
Ifølge Aaja Chemnitz giver det dog sig selv, at IA ikke alene har kunnet skaffe penge til Grønland.
- Ved man lidt om politik, ved man også, at man altid er afhængig af et flertal, siger hun til KNR.
Hun påpeger, at en stor del af arbejdet i Folketinget handler om at påvirke danske ministre og partier uden for forhandlingsmøderne - særligt for de nordatlantiske mandater.
- Der er stadig steder, hvor vi bliver stedmoderligt behandlet, hvor vi bliver mødt af en lukket dør, hvor der er forhandlinger, som også har med Grønland at gøre, siger Aaja Chemnitz.
Men stikker du ikke vælgerne blår i øjnene, når du ikke sondrer mellem forhandlinger, hvor du har siddet direkte med ved bordet, og forhandlinger, hvor du har måtte påvirke dem udefra?
- Nej, jeg synes bestemt ikke, at vi stikker folk blår i øjnene. Tværtimod synes jeg faktisk, at det er en åben og transparent fremlæggelse af, hvad der har været vigtig for os, og hvad vi reelt har opnået, siger Aaja Chemnitz.
Hun opfordrer andre partier til at lægge deres resultater frem for vælgerne.
