Finansloven: Demokraatit kalder aftalen useriøs

Mandag formiddag fremlagde naalakkersuisoq for finanser - flankeret af repræsentanter fra næsten alle Inatsisartuts partier - næste års finanslov.

Og det var en glad og stolt Erik Jensen (Siumut), naalakkersuisoq for finanser, som kunne fortælle, at man nu havde landet en bred aftale om, hvordan man vil få pengene til at passe, og hvad de så skulle bruges til.

Selvom der kom få reelle tal frem på pressemødet, ville partierne alligevel gerne fortælle, at de har nu havde afsat yderligere 114 millioner - fordelt over fire år - til det kommende sundhedsforlig.

Demokraterne dømmer sig selv ude

Bagerst i salen – på stolene med de fremmødte pressefolk og fagpersoner – sad Demokraatits formand, Jens Frederik Nielsen.

Han havde holdt sit parti ude af aftalen, da den ifølge ham ikke var ambitiøs nok – særligt ikke når det kom til sundhedsvæsenet:

- Vi har et sundhedsvæsen i knæ, som har brug for en gigantisk håndsrækning. Vi synes, at de penge, som bliver afsat til sundhedsvæsenet, er alt, alt for små. Det er uambitiøst, når vi har et sundhedsvæsen, som er så meget i knæ, siger han og fortsætter:

- Vi har en sundhedskommission, som er kommet med 119 anbefalinger til forbedringer. De anbefalinger skal vi til at komme i gang med. 20-30 millioner er slet, slet ikke nok. Vi skulle have sat overlæggeren meget højere,  siger han.

Kræver hænder ikke kun kroner

Siumut, IA, Naleraq og Atassut var dog glade over, at de nu kan give en ekstra håndsrækning til sundhedsvæsenet. 

Selvom sundhedsvæsenet er den største post på finansloven - med længder, sagde Erik Jensen på selve pressemødet, at han gerne ville have sat barren højere, hvis bare pengene var der.

Efterfølgende indrømmede han dog også overfor KNR, at pengene ikke hjælper meget, hvis man mangler folk til at løfte opgaven:  

- Selvom der er nogen, der snakkes meget om, at der skal flere penge til sundhedsvæsenet, så skal vi huske, at partierne har taget udgangspunkt i, hvor mange hænder vi realistisk kan få, siger Erik Jensen.

Ikke kun sundhed i syd

Der var altså først og fremmest kun forhandlingsrammen, som blev lagt fast med aftalen mandag. Altså hvor mange penge som er på bordet, når partierne igen mødes til forhandlinger om sundhedsforliget.

Men noget af det konkrete, som alligevel blev fastsat i finansloven, er at man i højere grad skal tilgodese befolkningen nord på - blandt andet med en MR-scanner på sygehuset i Ilulissat. 

Samtidig havde man inden forhandlinger bundet sig fast på nye budgetregler, som betød, at politikerne ikke bare kunne pøse ud af pengepungen, men skulle begrænse sig. 

Det havde også besværliggjort arbejdet med aftalen, fortalte Erik Jensen efterfølgende: 

- Derudover skal vi tage penge væk fra andre områder, hvis vi skal lægge flere penge i sundhedsvæsenet. Og det har selvfølgelig været betænkeligt.

Finansloven skal færdigbehandles 15. november.