Finanslovsforslag: Flere penge til unge, ældre og sundhedsvæsenet
Naalakkersuisoq for finanser, Naaja Nathanielsen (IA), har netop præsenteret naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2024.
Landskassens indtægter forventes i 2024 at blive på i alt 8014 millioner kroner. 58 procent kommer fra bloktilskuddet eller EU.
Og så er der udgifter for 7912 millioner kroner.
- Vi har en robust økonomi. Men vi ved også lige præcis, hvad pengene skal bruges til, siger hun.
Det kræver da heller ikke den store lommeregner at regne ud, at det beløb, der er tilbage, er et lille spinkelt stykke af kagen.
- Med de få ledige midler, der ikke er øremærket, har vi besluttet at fokusere på kernevelfærd. Flere skal have det bedre. Unge, ældre og sundhed vil vi prioritere i 2024, siger Naaja Nathanielsen.
100 millioner til elektroniske patientjournaler
For eksempel vil naalakkersuisut gerne sende fire nye rejsehold i luften. De skal tage ud til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb.
8,7 millioner skal sættes af til ufrivilligt barnløse, og den gensidige forsørgerpligt for alderspensionister og førtidspensionister skal ophæves. Det er der sat 16,9 millioner kroner af til i finanslovsforslaget.
Børnetilskudet vil naalakkersuisut hæve til i alt 17, 9 millioner kroner.
Nuiki, der opkvalificerer unge for at gøre dem klar til at tage et job, får tilført 3,4 millioner kroner.
På sundhedsområdet er den største og tungeste post på listen over nye tiltag elektroniske patientjournaler: 100 millioner kroner vil naalakkersuisut øremærke til dét over fire år.
Derudover er der fundet to millioner til personale - altså det sundhedspersonale, som er svært at finde og ikke mindst fastholde.
- Vi har fundet gode modtagere af de relativt få midler, vi har til rådighed, siger Naaja Nathanielsen.
Mangel på hænder og flere i uddannelse
Men når det er sagt, så står landet overfor de velkendte problemer:
Udgifterne stiger i det offentlige. Indtægterne falder. Flere bliver ældre og skal pensioneres. Dermed bliver der færre mennesker på arbejdsmarkedet, der betaler skat. Det er et problem i hele verden – ikke kun i Grønland.
- Vi skal gøre noget andet, hvis vi vil have bedre service i de kommende år. Flere skal have det bedre. Hvordan får vi råd til det? Måske skal vi omprioritere. Og bruger vi pengene rigtigt nu? Vi skal tale om reformer i efteråret, siger Naaja Nathanielsen.
Situationen er, at der er mangel på arbejdskraft. Ledigheden er lav, og flere skal tage en uddannelse.
- Det er svært at sætte nye ting i gang uden arbejdskraft udefra. Alle sektorer mangler arbejdskraft, fortsætter hun.
- Det er en kæmpe opgave at løse. Vores egne skal have bedre løn og mere uddannelse. Men vi bliver også nødt til at se på import af arbejdskraft udefra. Hvilke sektorer skal de arbejde i? Det bliver en politisk diskussion i efteråret.
I efteråret skal Inatsisartut forhandle og blive enige om, hvorvidt de er enige i naalakkersuisuts finanslovsforslag. Og så bliver den endelige finanslov præsenteret i slutningen af året.
