I weekenden vælter det ind i Qasigiannguit med siumutter fra nær og fjern, når partiet har generalforsamling og vælger formand. 

De tre kandidater er vidt forskellige og vil sætte vidt forskellige retninger for partiet. Men på ét punkt er de nogenlunde enige – Grønland skal være selvstændigt. Jo før jo bedre.

Men ifølge den tidligere topembedsmand i hjemmestyret, Kaj Kleist, er partiets problem – og også de tre kandidaters – at der er megen snak, uden nogen har lagt en slagplan for selvstændigheden.  

- Det har ingen af kandidaterne gjort. Så uanset hvad vil selvstændighed blive et stort emne, som skal diskuteres igennem, før der kan sættes en rigtig retning, siger han til KNR.

Selvstændigheden spøger i Siumut

Selvstændighedsspørgsmålet har fyldt i Siumut i årtier – men særligt i de seneste år er det steget op til overfladen igen og er begyndt at fylde mere og mere.

Derfor er det også paradoksalt, at al snakken ikke har ført til håndgribelige forslag.

Det nærmeste vi er kommet noget konkret, er Aki-Matilda Høgh-Dahms melding om, at der i løbet af de næste 10 år skal være en afstemning om selvstændighed, siger Kaj Kleist.

- Hun er den, som har sat dato på. Kim Kielsen eller Erik Jensen siger bare: "Når Grønland er parat". Derfor vil der også i forbindelse med formandsdebatten være stor snak i partiet om, hvordan man vil forholde sig til dét, siger han. 

Og Aki-Matilda har meget i munden, mener Kaj Kleist. Derfor kan det også være usikkert, om hun kan føre planerne fra tanken til handling – særligt når man tænker på, at hun ingen erfaring har i Inatsisartut.

- Hun er en meget bestemt dame, som vil være med til at udvikle Grønland og partiet, så vi allerede i 2030 kan blive selvstændige. Men det er en meget stor mundfuld, som jeg er meget betænkelig ved, siger han.

Planen for pengene mangler

Og uden en plan famler partiet i blinde, og det er svært at se selvstændigheden for sig. Særligt det, at der ikke talt forsvarspolitik, eller at nogen forholder sig til den økonomiske del af at blive uafhængig af Danmark er bekymrende, mener Kaj Kleist: 

- På intet tidspunkt har vi haft en reel diskussion om den økonomiske del af det, siger han. 

Der er ellers vind i sejlene for de, som mener, at Grønland skal løsrive sig Danmark.

- Befolkningen bliver mere og mere selvstændiggjort. Det vil blive lettere for selvstændighedsbevægelsen at få tanken realiseret. Men på nuværende tidspunkt er den økonomiske udvikling ikke sket, så det er svært at forestille sig at vi - særligt indenfor de næste syv år - kan blive selvstændige. 

Men så længe at partierne ikke forholder sig til problemet med, hvor pengene skal komme fra uden bloktilskud fra Danmark, bliver der aldrig lagt en plan, og selvstændigheden kommer ikke. 

- Økonomien er den største udfordring. Så længe vi ingen økonomisk plan har, så er det vanskeligt at forestille sig Grønland blive selvstændigt, siger Kaj Kleist.