Formandsopgør i Siumut: Kandidaterne vil løsrive Grønland, men er uenige om hvordan
Tre kandidater stiller ved det kommende landsmøde i Siumut op til formandsposten.
Både Aki-Matilda Høegh-Dam og Kim Kielsen har nemlig valgt at udfordre den siddende formand, Erik Jensen, der blev valgt i 2020.
KNR har stillet kandidaterne en rækker konkrete spørgsmål for at høre, hvordan de forholder sig til fire politiske emner: Sundhed, fiskeri, selvstændighed og råstoffer.
I går skrev vi om formandskandidaternes holdning til Kuannersuit og fødesteder. I den her artikel stiller vi skarpt på selvstændighedsspørgsmålet og bæredygtigt fiskeri.
Selvstændighed er målet, men vejen forskellig
For Siumut er det ikke et spørgsmål, om Grønland skal være selvstændigt, men nærmere hvornår.
Og det er da også tempoet for løsrivelse, som adskiller de tre kandidater.
Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam bør det være i løbet af de næste 10 år, at man herhjemme skal have en afstemning om selvstændighed.
Modsat mener Erik Jensen og Kim Kielsen ikke, at man skal sætte årstal på, hvornår Grønland skal løsrives fra Danmark. I stedet skal man fokusere på at styrke Grønland her og nu.
Hvornår bliver Grønland selvstændigt? Og vil du bakke op om selvstændighed, hvis det vil medføre et væsentligt fald i levestandarden for befolkningen?
Aki-Matilda Høegh-Dam: Det er en skræmmekampagne, at levestandarden vil falde væsentligt, når vi løsriver os fra Danmark. Man kan altid opnå noget ved gode forhandlinger. Det er nu, vi skal starte forhandlingerne om selvstændighed. Den danske statsminister skal her og nu inviteres til forhandlinger.
Kim Kielsen: Lad os først forberede os økonomisk, uddannelsesmæssigt og indenfor sundhedsvæsenet og socialforsorgen. På den måde vil vi - uden at sætte dato på - fjerne alle stenene på vejen til selvstændighed.
Erik Jensen: I Siumut er vi enige om, at der ikke skal sættes dato for Grønlands selvstændighed. I stedet skal vi debattere, hvornår og hvilke ansvarsområder Grønland skal hjemtage i den kommende tid. Det er ansvarsområder, som Grønland kan få økonomiske fordele af såsom sikkerhed til søs, overvågning af civil flytrafik og Fødevarestyrelsen.
Siumut freder fiskerne
Fiskeriet er med afstand det største erhverv i Grønland og den sektor, som bidrager med flest penge til landskassen. Derfor er det også afgørende for Grønlands fremtid, hvordan fiskeripolitikken forvaltes, hvis fiskeriet også på langt sigt skal være bæredygtigt.
Netop i forhold til bæredygtigheden har landets førende økonomer og biologer hejst et advarselsflag. For fortsætter man med at tillade kvoter, der er dobbelt så høje som de biologiske anbefalinger, vil det få konsekvenser for indtjeningen på lang sigt.
Ingen af formandskandidaterne er dog klar til, at der skal fanges færre fisk.
Økonomerne og biologerne anbefaler ,at fiskekvoterne sænkes, hvis fiskeriet skal være bæredygtigt. Hvordan forholder du dig til eksperternes anbefalinger?
Aki-Matilda Høegh-Dam: Jeg mener ikke, at kvoterne til de kystnære fiskere skal sænkes. Reglerne for fiskeriet skal tilpasses de grønlandske forhold og fortjenesten tilfalde grønlænderne. Det vil være godt.
Kim Kielsen: At skære ned på antallet af fiskere er ikke vejen frem. Der er et naturligt frafald på grund af alder. På den måde tilpasser fiskeriet sig selv. Der er også fiskere, som søger anden beskæftigelse.
Erik Jensen: Siumut er ikke enig i biologernes og økonomernes anbefalinger om at sænke kvoter til de kystnære fiskere. Man skal ikke kun tage hensyn til de store fiskeriselskaber, men tænke på alle fiskere i Grønland.
Hvem der bliver Siumuts formand afgøres på landsmødet, som afholdes sidste weekend i juli.
- Da der i 2020 var kampvalg om formandsposten i Siumut, var der også tre kandidater.
- Dengang røg Vivian Motzfeldt ud under første afstemning. I anden afstemningsrunde faldt valget på Erik Jensen, der fik med 39 stemmer mod Kim Kielsens 32 stemmer.
- I morgen kan du læse, hvordan Erik Jensen og Aki-Matilda Høegh-Dam forholder sig til fiskeriet og Grønlands selvstændighed.
