Danske medarbejdere kan hjælpe kommuner af med sagsbunkerne
Hvis Danmark opfylder den ønskeliste, som kommunerne har lavet om hjælp på socialområdet for børn og unge, så sendes 65 nye medarbejdere her til Grønland.
Og erfaringer med udlånte kollegaer fra Danmark er gode hos flere kommuner.
LÆS OGSÅ Hjælp fra Danmark giver ingen mening
Siden debatten om hjælp fra Danmark begyndte i maj måned, har der været argumenter både for og imod. Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S), har selv luftet tvivl om, hvorvidt danske medarbejdere overhovedet kan gøre en forskel.
- Det giver ingen mening, hvis der skal komme folk udefra og hjælpe de grønlandske borgere, for vi har set mange gange, at når de rejser væk igen, er problemet der stadig, sagde hun til KNR 8. maj.
Gode erfaringer med administrationen
Men hos flere kommuner har man allerede oplevet samarbejdet med danske medarbejdere, og her er erfaringerne gode.
Hos Kommuneqarfiq Sermersooq har det været godt med nye kollegaer, der har erfaring med at lave de såkaldte socialfaglige undersøgelser, som er en relativt ny metode her i landet.
- Vi har jo erfaring fra vores samarbejde med Aalborg her fra foråret, hvor de to medarbejdere, der har været her, var meget gode til at lære fra sig, siger Martha Lund Olsen, der er direktør i Forvaltning for Børn og Familie.
LÆS OGSÅ Martha Abelsen trodser flertal: Vi skal ikke have hjælp fra Danmark nu
Metoden med socialfaglige undersøgelser blev indført med Børnestøtteloven i 2017. Men selvom der er forskellig lovgivning på socialområdet i Grønland og Danmark, har det ikke givet problemer før, understreger Martha Lund Olsen.
- Metoder i socialt arbejde er jo metoder. Så jeg synes ikke, det har været de store problemer med det. Selvfølgelig er forholdende anderledes her, og det har kollegaerne fra Danmark også haft respekt for, siger hun.
Det kræver mere end administrative medarbejdere
Også i den sydlige del af landet har man gode erfaringer med hjælp fra Danmark. Her har man haft socialrådgivere fra Aarhus til låns i 2017.
- De var gode til at hjælpe med de administrative opgaver, indføre bedre procedure og komme til bunds med handleplaner, som vi var bagud med, siger forvaltningschef for socialområdet i Kujalleq, Boris Klarsgaard.
Forvaltningschefen understreger overfor KNR, at administrative medarbejdere alene ikke er løsningen. De massive problemer, der er, kræver bæredygtige langsigtede indsatser, siger han.
