Højesteret: Danske kommuner skal betale for anbragte grønlandske borgere

Opdateret med citat fra borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen. 

Der er nu regninger i millionklassen på vej til Randers og Lolland Kommune i Danmark.

For det er de danske kommuner, som lægger jord til sikrede institutioner for anbragte, grønlandske borgere, der skal betale regningen, hvis de anbragte under opholdet begår ny kriminalitet.

Det ligger fast, efter Højesteret i Danmark i dag tirsdag har afsagt dom i en principiel sag.

- Retssikkerhedsloven gælder ikke for Grønland, og loven gav derfor ikke hjemmel til, at Kommuneqarfik Sermersooq kunne pålægges at betale for anbringelsen, står der i dommen fra Højesteret.

Sermersooq vandt sagen i landsretten

Sagen er løbet over flere år og er principiel, fordi den handler om, hvem der skal betale for afsoningen af kongerigets kriminelle borgere.

I den konkrete sag er to udviklingshæmmede tvillingebrødre fra Kommuneqarfik Sermersooq begge blevet dømt i Nuuk Kredsret i 2010, blandt andet for forsøg på manddrab.

Dommene afsoner brødrene på hver sin lukkede institution i henholdsvis Randers og Lolland Kommune i Danmark.

Under opholdene på institutionerne har begge brødre begået ny kriminalitet, og regningerne for at afsone de nye domme er derfor sendt til de to danske kommuner.

Men kommunerne mener, at det er brødrenes hjemkommune i Grønland, som skal betale for den ekstra afsoning. I Danmark betaler borgernes hjemkommune nemlig regningen for at få en borger på en lukket institution i en anden kommune.

Desuden er det regionerne i Danmark, som ejer og driver institutionerne, mens kommunerne blot lægger grund til.

Højesteret: Danmark betaler regningen ved nye domme

I første omgang har Kommuneqarfik Sermersooq betalt regningerne for de nye afsoninger, men har siden opkrævet beløbene fra Randers og Lolland Kommune. Det skyldes, at reglerne om at sende regningen for den ekstra afsoning til hjemkommunen, er en dansk regel, som ikke gælder for Grønland.

I stedet mener Sermersooq, at regningen skal betales af de danske kommuner, hvor de grønlandske borgere har adresse på gerningstidspunktet.

Det har Ankestyrelsen i Danmark tidligere slået fast, ligesom Kommuneqarfik Sermersooq fik medhold, da sagen i 2021 var i byretterne i Nykøbing Falster og Randers og senest i foråret sidste år ved Vestre Landsret i Danmark.

Og nu er Højesteret kommet frem til samme konklusion. 

- Efter den danske straffedom var grundlaget for anbringelsen af A og B (brødrene, red.) ikke længere Nuuk Kredsrets dom, men den danske straffedom, og der var herefter ikke grundlag for at pålægge Kommuneqarfik Sermersooq at afholde udgifter til anbringelsen, skriver Højesteret i dommen.

Og det glæder borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen, som i en pressemeddelelse siger: 

- Vi er tilfredse med afgørelsen, da den viser, at vores fortolkning af loven er korrekt. Som kommune må vi kun afholde de udgifter, som vi har lovhjemmel til at afholde. Det var derfor, vi reagerede i denne sag. 

Borgmester: Loven skal laves om

På Lolland er borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ikke overrasket over dommen. Men han mener, at dommen er unfair.

- Nu er der en afklaring på det, og lov er selvfølgelig lov. Men jeg har det sådan, at den lovgivning er forkert. Den vil jeg bede regeringen om at ændre, siger han til KNR.

Borgmesteren frygter, at danske kommuner fremover vil sige nej til at have særligt sikrede institutioner, hvor borgere fra Grønland, Færøerne og udlandet også kan afsone.

For med dommen fra Højesteret kan kommunen ende med store regninger, hvis de indsatte begår ny kriminalitet. Og den regning ender hos de danske skatteydere.

- Nu er det én borger. Hvad med den dag det er ti borgere? Hver borger koster et par millioner kroner om året, og så skal vi på vores budgetter finde 20 millioner kroner om året. Det er jo ikke rimeligt, siger Holger Schou Rasmussen til KNR. 

Hvis ikke de danske politikere går med til at ændre reglerne, skal staten som minimum betale regningen for Lolland, mener han.

Borgmesteren sammenligner med, at de danske kommuner, der huser statsfængsler - for eksempel Herstedvester Fængsel i Albertslund Kommune, som stadig huser enkelte grønlandske borgere - vil klage, hvis de skulle betale for afsoningen, når en indsat begår ny kriminalitet og får en ekstra dom.

- Så er der jo ikke nogen kommuner, der vil have de institutioner, siger Holger Schou Rasmussen.