Hvis en grønlandsk borger i Danmark har fået et barn anbragt uden for hjemmet, kan sagen muligvis gå om, når de nye forældretest, som er tilpasset grønlandsk sprog og kultur, er klar.

Det oplyser Ankestyrelsen i et svar til KNR.

- I de tilfælde, hvor der er tale om grønlandske familier, hvor anbringelsen blandt andet er begrundet i en forældrekompetenceundersøgelse, kan forældremyndighedsindehaveren bede kommunen om at vurdere, om der er grundlag for at hjemgive barnet, skriver styrelsen.

Ifølge KNRs oplysninger vil de nye test være færdige om et par år.

Men det er meget afhængig af årsagen til barnets anbringelse, om sagen bliver set på igen.

Ifølge loven er de danske kommuner nemlig kun forpligtet til at se på en afgørelse om anbringelse af et barn, hvis kommunen på forhånd vurderer, at der er sket ændringer i hjemmet, som er til fordel for barnet. 

Det forklarer lektor og ph.d. i børn- og ungeret og familieret ved Aarhus Universitet, Caroline Adolphsen, til KNR. 

- Hvis man har truffet en afgørelse, vil man skulle revurdere den eller genoptage den i de situationer, hvor der vil være en rimelig sandsynlighed for, at afgørelsen vil falde anderledes ud, fordi man nu har fået en anden viden, siger hun og tilføjer:

- At man får nogle nye oplysninger - man får nogle nye tests - hvor man tænker: 'Hvis vi vidste det her, da vi traf afgørelsen oprindeligt, ville det måske have fået et andet udfald'.

Både Ankestyrelsen og andre juridiske eksperter i socialret, som KNR har været i kontakt med, oplyser, at det ikke er et retskrav for forældre, at en kommune skal genåbne en anbringelsessag til hver en tid.

Test af forældre bliver vægtet meget forskelligt

I dag bliver omkring fem gange flere børn fra grønlandske familier anbragt uden for hjemmet i Danmark i forhold til børn fra etnisk danske familier. Det viser en rapport frA 2022 med navnet "Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner", som VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark står bag.

For nyligt afsatte et flertal i Folketinget penge til at støtte grønlandske familier i det danske socialsystem. 

En del af pengene skal gå til at udvikle nye psykologiske test af grønlandske forældre, hvor både sprog og indhold tager højde for grønlandsk kultur. 

I Danmark bliver flest børn anbragt uden for hjemmet på grund af det, som i serviceloven kaldes "utilstrækkelig omsorg" - i daglig tale kaldet omsorgsvigt.

Det er sager, som ikke handler om vold og overgreb, men hvor myndighederne vurderer, at forældrene på anden vis ikke kan passe ordentligt på barnet. Det kan dreje sig om, at forældrene har misbrug af alkohol eller narkotika, at de generelt ikke viser barnet fysisk og psykisk pleje og opmærksom og ikke har en klar kommunikation med barnet.

Og særligt det sidste kan blive misforstået i de nuværende test af grønlandske forældre, vurderer Caroline Adolphsen, fordi brugen af ansigtsmimik i grønlandsk kultur er meget vigtig. Men det tager de nuværende test ikke højde for. 

- Hvis de her undersøgelser bliver ændret i forhold til at passe ind i en grønlandsk kontekst, kan det godt være, at man er nødt til at kigge på nogle af de sager, der netop handler om den utilstrækkelige omsorg, siger hun. 

Forældretest er én brik ud af mange oplysninger

Men det er vigtigt at huske på, at resultatet fra forældrekompetenceundersøgelserne i langt de fleste sager kun er én ud af mange oplysninger, som kommunen ser på ved en mulig anbringelse af et barn. 

Oftest er der også oplysninger fra eksempelvis skoler, daginstitutioner, læger, barnet selv eller fra undersøgelser af barnet, som kommunen tager højde for i deres beslutning. Det er derfor meget forskelligt fra sag til sag, hvor meget de nuværende psykologiske test af forældrene spiller ind.

- Man kan ikke sige, hvor meget en forældrekompetenceundersøgelse vægter. Men hvis resultatet er meget alvorligt, altså den viser, at forældrene har en meget dårlig forældreevne, får den stor betydning. For så kan vi ikke have barnet til at leve under de betingelser. Så den kan få rigtig stor betydning, hvis den er meget negativ eller alarmerende, siger Caroline Adolphsen.

Afslår en kommune at tage en anbringelsessag op igen, kan borgeren klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Over for KNR oplyse Ankestyrelsen, at deres ansatte inden for området med anbringelser af børn kender til problemerne med de nuværende forældretest hos grønlandske familier.

Her holder man blandt andet øje med, at der sker den rigtige tolkning af testene og dens svar, når den bruges på personer med en anden kultur og sprog end dansk.

Ankestyrelsen påpeger, at den dog ikke på eget initiativ kan pålægge kommunerne at tage konkrete sager op. Det er fordi, at man i det offentlige system i Danmark ikke registrerer, om det er en grønlandsk familie, der er tale om. Det skyldes, at grønlandske personer også er danske statsborgere.