Dansk regering vil sætte grænser for grønlandsk grundlov

Den ny danske regering “erkender, at der er ønsker på Færøerne og i Grønland om at arbejde med en egen forfatning.”

Sådan står der i Venstres regeringsgrundlag, og det glæder folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit.

- Det var noget af det, jeg påpegede på mit møde med Lars Løkke. Så jeg synes, det er rigtig positivt, at det er kommet med i regeringsgrundlaget, siger hun til KNR.

Læs også Dansk grundlovsdag fejres med nordatlantisk modspil

Forfatning har begrænsninger
Men erkendelsen fra den ny regering har begrænsniger. For i regeringsgrundlaget står også, at  “det er samtidig afgørende, at egne forfatninger kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer.”

Og den formulering bliver mødt med skepsis hos Inuit Ataqagiit. I Aaja Chemnitz Larsens øjne vil en grønlandsk forfatning nemlig være lig med selvstændighed fra Danmark.

- Vi har jo lidt forskellige opfattelser af det her med, at det skal være inden for rigsfællesskabets rammer. Dels fordi det ikke klart defineret, hvad det egentlig betyder. Men også fordi man kan se det som noget, der kan være med til at hæmme den forfatningsforberedende arbejde, som Grønland skal i gang med, siger hun.

Aaja Chemnitz Larsen mener dog, at en lang række områder først skal opdateres, før en grønlandsk grundlov er inden for rækkevidde.

Hos Siumut glæder folketingsmedlem Aleqa Hammond sig ubetinget over regeringens formulering, da hun støtter, at Grønland også i fremtiden skal indgå i et rigsfællesskab med Danmark.

- Det har jeg det fint med (formuleringen, red.). For i forbindelse med Inatsisartuts behandling med vores egen forfatning, lød det under diskussionen, at det var noget, vi havde frihed til at gøre inden for de beføjelser, vi har inden for den danske grundlov, siger hun.

Læs også Færøsk MF'er: Skal Nordatlanten ud af Folketinget?

Professor: Rigsfællesskabets rammer er vide
Rammerne for rigsfællesskabet er dog også svære at definere helt firkantet, siger professor i Offentlig Ret ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, som har forsket i den danske grundlov.

De danske politikere kan nemlig vælge at tolke rammerne for rigsfællesskabet meget bredt for at opfylde ønsket om en grønlandsk grundlov. Noget, som allerede er blevet gjort, da Danmark blåstemplede selvstyreloven, mener han.

Men enkelte ting kan ikke strækkes, vurderer han. Det gælder fx udsigten til, at Grønlandkan få sin egen højesteret eller sige nej til at have det danske kongehus og samtidig være en del af rigsfællesskabet.

Men hos Siumut er det ikke tiden til at diskutere, hvilke områder en grønlandsk grundlov kan og ikke kan rumme i forhold til rigsfællesskabet.

- Det er ikke et spørgsmål om, hvilke ressortområder, der skal ind under hvad. Det er en overordnet, politisk respekt for, at det grønlandske folk ønsker at udforme deres egen grundlov inden for de beføjelser, som vi har. Og det er en anerkendelse, og jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at man med regering anerkender den vej, siger Aleqa Hammond til KNR.