Dansk kommune dropper udskældte test af grønlandske forældre

Psykologer må lave interviews, samtaler og observationer - men de må ikke bruge de udskældte psykologiske test af grønlandske forældre.

Sådan bliver det nu i Esbjerg i Danmark, når kommunen overvejer at anbringe et barn fra en grønlandsk familie uden for hjemmet.

Det siger direktør for Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune Lise Willer til KNR.

- Vi har fulgt med i den mediedebat, der har været om at bruge test på grønlandske familier. På et tidspunkt samlede vi de her henvendelser og den viden sammen, og så blev vi enige om, at på familieområdet vil vi sætte anvendelsen af de her test på pause.

Den endelige beslutning er truffet, efter at Institut for Menneskerettigheder i Danmark for nylig sendte et brev rundt til de fem kommuner i Danmark, hvor der bor flest grønlændere, heriblandt Esbjerg Kommune.

I brevet, som KNR har set, opfordrer instituttet kommunerne til at droppe brugen af forældretest på grønlandske par.

For den psykologiske test er udviklet ud fra vestlige normer og traditioner. Og det kan skabe misforståelser, når den bliver brugt på personer med en anden kulturel baggrund, for eksempel på forældre fra Grønland. Det har blandt andet en rapport fra videnscentret VIVE  påpeget.

I stedet har staten afsat penge til nye test, der skal målrettes grønlandske forældre, men det er uvist, hvornår de er færdige.

Tvivlen skal komme grønlandske forældre til gode

Det er meget få personer med grønlandsk baggrund i Esbjerg Kommune, der ender i anbringelsessager, fortæller direktør Lise Willer.

Og hun har ingen viden om, at der er sket fejl i de sager, hvor testene er blevet brugt på grønlandske familier i kommunen.

- Vi har ikke konkrete erfaringer eller viden, hvor vi kan sige, at her kunne der være sket en misforståelse, siger Lise Willer.

Men beslutningen er taget for en sikkerheds skyld. 

- Når der er antagelser om, at der kan ske nogle fejlfortolkninger, tænker jeg, at det skal vi lytte til. Vi har kun et ønske, og det er at lave så sikre vurderinger af forældrenes evne, siger hun.

Den udskældte test er en del af en større undersøgelse, kaldet forældrekompetenceundersøgelse, som de danske kommuner er forpligtede til at lave, hvis de overvejer at anbringe et barn uden for hjemmet.

KNR har tidligere fortalt, hvordan kommunerne ikke selv har kunnet beslutte, hvilke metoder sagsbehandlerne ville bruge i undersøgelsen af forældreevne i familiesager.

Det er dog ændret, efter at Barnets Lov er trådt i kraft i Danmark. I en håndbog til forståelsen af loven står der, at den enkelte psykolog nu har mulighed for at vælge mellem de psykologiske metoder, når forældres evne til at passe på et barn bliver undersøgt. 

Og det gør man altså fremover i Esbjerg Kommune. 

- Det har heller aldrig været sådan, at de her test, som nu bliver kritiseret, har været det eneste værktøj, man har brugt. Heldigvis, da! Så man skruer bare op for de andre værktøjer i stedet, siger Lise Willer.

Urealistisk med anbefalede psykologer

I brevet fra Institut for Menneskerettigheder står, at kommunerne dog også bør bruge en autoriseret psykolog med kendskab til grønlandsk kultur og sprog, når det gælder at vurdere grønlandske forældres evne til at passe på et barn.

Men den opfordring kan man ikke følge i Esbjerg Kommune. For kommunen har over 100 forskellige etniske baggrunde blandt borgerne, og der er ikke nok psykologer til at have kendskab til alle dem, siger Lise Willer.

- Jeg tror ikke på, at det er helt realistisk at kunne levere psykologer, der har et uddybende kendskab til grønlændere. I næste uge kan det være folk fra Somalia, eller hvad det nu kan være. Så vi har ikke valgt at forfølge det budskab, lyder det.