Anbringelser af børn: Danske kommuner må ikke droppe test af grønlandske forældre
De danske kommuner bør øjeblikkeligt lægge de nuværende psykologtest af forældre på hylden, hvis sagen drejer sig om en grønlandsk familie i Danmark.
Sådan lød det tidligere på måneden fra folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut:
- Regeringen anerkender jo på en måde, at testene ikke virker, og det er derfor, man skal lave nye. Så bliver man også nødt til at anerkende, at de nuværende ikke skal bruges på grønlændere længere.
Det skete, efter Folketinget afsatte penge til at udvikle nye psykologiske test af grønlandske forældre, som er en del af forældrekompetenceundersøgelser i sager om en mulig anbringelse af et barn uden for hjemmet.
I fremtiden skal undersøgelserne være tilpasset grønlandsk sprog og kultur, når de bliver anvendt på grønlandske borgere.
Men det er nemmere sagt end gjort. For de danske kommuner må ikke bare droppe de nuværende forældretest over for grønlandske borgere, ind til de nye er klar.
Det siger lektor og ph.d. i børn- og ungeret og familieret ved Aarhus Universitet, Caroline Adolphsen.
- Det er ikke op til kommunen at bestemme, hvilken form for test, man bruger. Der er nogle nationale retningslinjer om det, så det kan den enkelte kommune ikke tilsidesætte. Det er nødt til at komme helt oppe fra ministerens bord.
Jurist: Sagsbehandlingen skal være ens i alle kommuner
Og det er der en god grund til.
For hvis det var op til den enkelte kommune selv at bestemme, hvilke metoder de skal bruge, når de vurderer, om et barn skal anbringes, vil det skabe ulighed i borgerens retssikkerhed fra kommune til kommune.
- Der er ikke metodefrihed, når vi fjerner folks børn - heldigvis ikke, siger Caroline Adolphsen, og tilføjer:
- Men jeg kan godt forstå, at man gerne vil have nogle andre tests ind, men det kan de ikke bestemme selv ude i kommunerne.
I dag bliver godt fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn fra etnisk danske familier.
Der er meget diskussion om årsagerne til forskellen. Men en rapport fra forskningscentret VIVE fra 2022 peger på, at brugen af de nuværende psykologiske test i forældrekompetenceundersøgelser kan give misforståelser mellem grønlandske borgere og danske sagsbehandlere. Der sker, fordi testene er baseret på vestlige forståelser og normer.
KNR har kontaktet Social- og Ældreministeriet for at høre, om socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil bede de danske kommuner droppe brugen af de nuværende test på grønlandske forældre. Ministeriet er endnu ikke vendt tilbage på KNR's henvendelse.
Imens har KNR været i kontakt med Ankestyrelsen, som blandt andet behandler klager fra borgere over de danske kommuner.
Men her er meldingen også, at det er uden for styrelsens 'kompetenceområde' af vurdere, om kommunerne i Danmark fortsat må bruge de nuværende test på grønlandske borgere.
Også foreningen Mentor Immanuel mener, at de nuværende test bør droppes med det samme. De har før protesteret kraftigt mod brugen af de nuværende forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske forældre.
