Danmark vil øge overvågningen i Grønland

"Spændingerne i Danmarks nærområder øges. Truslerne ændrer karakter og stiller nye krav til dansk forsvar og beredskab," står der i det danske regeringsgrundlag.

Regeringsgrundlaget er en beskrivelse af den politik, den nye danske regering vil føre - og det er noget, som også vil kunne mærkes i Grønland.

LÆS OGSÅ Mette Frederiksen går i regering med Venstre og Moderaterne

De skærpede krav til dansk forsvar betyder, at den danske regering vil styrke deres tilstedeværelse og overvågning i og omkring Grønland og Arktis. 

- Det kan betyde meget. Det signalerer, at man gerne vil være her noget mere eller vil kunne noget mere her, siger Jeppe Strandsbjerg, der forsker i sikkerheds- og geopolitik i Arktis.

- For at styrke tilstedeværelsen skal Grønland og Danmark være enige om, hvad der er nødvendigt, og hvad man gerne vil have. I forhold til overvågningen, som jeg mener, er det vigtige her, så kan man styrke overvågningen på mange måder og grader. Du kan øge overvågningen i luftrummet, af missiler og over havområdet, fortsætter han.

Nyt sikkerhedspolitisk klima

Krigen i Ukraine har destabiliseret det sikkerhedspolitiske klima i store dele af verden.

For eksempel eksploderede to gasrørledninger, Nord Stream 1 og Nord Stream 2, på grund af sabotage. Lækagerne er skete i dansk farvand nordøst og sydøst for Bornholm.

LÆS OGSÅ Danmark har ikke talt med Rusland om gasrørseksplosioner

"Danmark skal derfor støtte NATOs planer om et styrket forsvar og større evne til afskrækkelse med styrker på højere beredskabsniveau i forsvaret mod truslen fra Rusland," står der i regeringsgrundlaget.

I regeringsgrundlaget skriver de, at de nye sikkerhedspolitiske udfordringer også ses i Arktis og det høje nord. Og det betyder altså, at Danmark også opruster sin militære tilstedeværelse og overvågning i Grønland og Arktis.

Arktisk Kapacitetspakke

Jeppe Strandsbjerg mener, at den øgede overvågning og militære tilstedeværelse i Grønland stemmer overens med den forsvarspolitiske linje, der blev lagt med den meget omdiskuterede Arktiske Kapacitetspakke.

LÆS OGSÅ Endelig enige: Danmark og Grønland underskriver forsvarsaftale efter mere end et år og uden mange ændringer

- Jeg ser det som et signal om, at man vil fortsætte og udvide dét, der ligger i Den Arktiske Kapacitetspakke. Jeg tror, man skal se Arktisk Kapacitetspakke som første skridt på vejen og det, der står i regeringsgrundlaget, som et signal om, at man ønsker at gøre mere af det samme, siger han.

Med kapacitetspakken kom 1,5 milliarder kroner til øget overvågning i Nordatlanten og Arktis. Kapacitetspakken omfatter langtrækkende overvågningsdroner, kystradarer, satellitovervågning og en ny forsvarsuddannelse - alt sammen i Grønland.

Arktis som lavspændingsområde

I regeringsgrundlaget står der dog også, at Arktis fortsat skal være et lavspændingsområde, hvor de arktiske stater kan samarbejde om regionens udvikling.

Men hvad vil det egentlig sige, at det er et lavspændingsområde?

- Det skal betyde, at man kan samarbejde, og at den sikkerhedspolitiske dagsorden ikke overtrumfer og står i vejen for samarbejdet på andre politikområder, og at man ikke er bange for, at der skal udbryde en væbnet konflikt, fortæller Jeppe Strandsbjerg.

Men er ambitionerne om at bibeholde Grønland og Arktis som lavspændingsområder overhovedet muligt, når man samtidig snakker om oprustning?

Hvis det handler om øget overvågning og tilstedeværelse i Grønland og Arktis, så ja. Det mener Jeppe Strandsberg. Men det er svært at sige, hvad det egentlig kræver.

- Udfordringen ligger i øget oprustning mod øst og vest, som måske godt kan være en udfordring for idéen om lavspænding. Derudover er der så stor usikkerhed om det fremtidige samarbejdsklima lige nu på grund af Arktisk Råds pause og krigen i Ukraine. Det er en fin vision, men hvad det kommer til at betyde, og hvordan man vil håndhæve det, det må man jo vente og se, siger han.