En af destinationerne på vej hjem fra moskusoksejagt, Uummannaq (ved Pituffik) 21. sep. 2017Foto: Masauna Holm Petersen

Forsker: Danmark har stillet urealistiske krav i Pituffik-forhandlinger

Grønland og Danmark har spillet med for store kort over for USA i forhandlingerne om nye regler om servicekontrakten på Pituffik, mener forsker ved Forsvarsakademiet.

Fredag kunne KNR fortælle, at Grønland og Danmark siden april 2015 har præsenteret USA for to forskellige forslag til nye udbudsregler af servicekontrakten. Begge aftaler indeholdte, at Selvstyret skulle få en ejerandel på cirka 1/3 af det selskab, som i fremtiden står for det civile arbejde på Pituffik. Og begge forslag er blevet afvist af USA.

- De her nye modeller, som Danmark og Grønland har foreslået er – set fra Washington – en forværring af vilkårene set i forhold til den gamle ordning, siger lektor og ekspert i Arktis ved Forsvarsakademiet i København, Jon Rahbek-Clemmesen, til KNR.

LÆS OGSÅ Her er Pituffik-modellerne USA har afvist

Ingen besparelse for USA’s forsvar

I de hidtidige regler har det været et krav, at servicekontrakten kun kunne gå til et grønlandsk eller dansk selskab. Og i en lang årrække er kontrakten tilfaldet Greenland Contractors, som Selvstyret er medejer af.

Valget af Greenland Contractors har i flere årtier sikret landskassen en årlig indtægt på omkring 200 mio. kroner gennem arbejdet på Pituffik.

Men det amerikanske forsvar har i de senere år forsøgt at spare på udgifterne. Og med en tvungen ejerandel til Selvstyret vil det være svært at opnå en økonomisk besparelse for USA, mener Jon Rahbek-Clemmesen.

LÆS OGSÅ Selskaber kritiserer Udenrigsministeriet for at nøle i forhandlinger

- Når man sætter sådan et krav i en udbudsaftale, vil det gøre det mindre attraktivt for forskellige selskaber at byde på kontrakten. Og det vil så også gøre, at man formentlig ikke vil få det lavest, mulige bud.

Derfor er det helt forståeligt, at USA har afvist forslagene, mener han.

Han påpeger desuden, at det i første færd var Udenrigsministeriet og Selvstyret, der tilbage i 2013 sov i timen, da myndighederne godkendte kriterier for, at det amerikanske selskab Exelis Services, som i dag har kontrakten på Pituffik, overhovedet kunne byde i udbudsrunden.

LÆS OGSÅ Stadig dialog i gang om Pituffik

- Nu kommer Grønland og Danmark så og forslår en løsning, der stiller amerikanerne dårligere, selv om det er København og Nuuk, der har trådt lidt i spinaten.

 

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt