Samuelsen: Camp Century var ikke et amerikansk forsvarsområde

Hele aftalegrundlaget for, at USA i 1959 fik tilladelse til at opføre Camp Century under Grønlands Indlandsis, er stadig uklar.

Det mener i hvert fald folketingsmedlem Aleqa Hammond fra Nunatta Qitornai efter et samråd om Camp Century i Folketinget tirsdag i sidste uge.

Her oplyste udenrigsminister Anders Samuelsen, at Camp Century ikke var et amerikansk forsvarsområde i Grønland.

LÆS OGSÅ Regeringen undersøger USA’s ansvar for forurening

- Camp Century fremgår ikke af det tekniske bilag til Forsvarsaftalen (af 1951, red.), hvor forsvarsområderne har været oplistede, og som løbende er blevet ændret. Der er heller ikke fundet grundlag for, at Camp Century i øvrigt skulle have opfyldt betingelserne efter forsvarsaftalen for at være et forsvarsområde, sagde udenrigsministeren.

Desuden blev Camp Century bygget uden for Thule-området, hvor USA havde – og stadig har - tilladelse til at operere militært, påpegede Samuelsen.

- Udenrigsministeriet har derfor ikke fundet grundlag for at vurdere, at Camp Century har været et forsvarsområde i forsvarsaftalens forstand, lød konklusionen.

Forsvarsaftalen blev alligevel brugt

Men den danske og amerikanske regering tydede alligevel til Kongerigets Forsvarsaftale med USA fra 1951, da amerikanerne i 1958 bad om tilladelse til at bygge Camp Century, efter byggeriet var startet.

- Regeringen og USA's regering har været enige om, at forsvarsaftalen ikke desto mindre fandt anvendelse for Camp Century, sagde Anders Samuelsen.

LÆS OGSÅ Samuelsen afviser kendskab til dansk agent

Det skete med ’tilladelse til (…) den amerikanske hærs forskningsaktiviteter’, oplyste udenrigsministeren. Regeringen i København var altså bekendt med, ’at formålet var at afsøge de militære muligheder og potentielle kapaciteter i Grønland’, og derfor var Camp Century et militært forskningsområde, fastslog Samuelsen.

Selve aftalegrundlaget for Camp Century er afgørende for at fastslå, hvem der har ansvaret for forurening og mulig oprydning efter den, mener Aleqa Hammond. Men udenrigsministerens svar er rodet, mener hun.

- I dag meddelte udenrigsminister, at Camp Century ikke var et militært site, men et forsvarsforsknings site. Det er da en ny forklaring. Det er som om, at regeringen har svært ved at sige, om det er forsvarsdelen, forskningsdelen eller noget helt tredje, der er underlagt ansvaret, siger hun i en pressemeddelelse.

Lektor: Rodet, men sandt

Ifølge lektor emeritus ved Aarhus Universitet, Henry Nielsen, som har forsket i baggrunden for Camp Century, er svaret fra Anders Samuelsen lidt forvirrende, men faktuelt korrekt.

LÆS OGSÅ Udvalg jagter flere oplysninger om Camp Century

For ifølge Forsvarsaftalen fra 1951 skulle USA søge om tilladelse til alle militære aktiviteter uden for Pituffik-området.

Og derfor blev aftalen om Camp Century indgået i relation til forsvarsaftalen, men med separate betingelser – for eksempel at danske myndigheder havde ret til at undersøge alt, hvad der foregik på basen.

- Det er der ingen tvivl om, at de ansvarlige har vidst, at selvfølgelig foregik der også militær forskning. Det vil være lidt for godtroende at tro, at den amerikanske hær vil lave noget helt civil forskning, siger Henry Nielsen.

LÆS OGSÅ Danmark havde hemmelig agent på Camp Century